Artikel top billede

Svindlet på nettet? Her er farerne - og hvordan du undgår dem

Podcast: Kriminelle på nettet er stadigt mere kreative. Få indsigt i deres tricks og hvordan du undgår dem i denne udgave af Cyberjunglen med Sune Gabelgård fra MobilePay og Anette Høyrup, fra Forbrugerrådet Tænk.

Verden er fuld af svindel. Også selvom kreditkortfirmaer, banker og myndigheder hvert år bruger tusindvis af timer på at begrænse de kriminelles opfindsomme tiltag.

For kreativitet er ikke forbeholdt kunstnere – også kriminelle er utroligt opfindsomme. Og i en travl hverdag kan det som privatperson være nemt at falde i fælderne.

Heldigvis kan de fleste fælder undgås – især hvis man kender dem. Og hvis det går galt er der hjælp at hente.

Det kan du høre mere om i denne – indtil videre – sidste episode i denne sæson af Cyberjunglen. En podcast som Computerworld har produceret i samarbejde med Rådet for Digital Sikkerhed.

Gæsterne i denne episode er:

- Anette Høyrup, chefjurist hos Forbrugerrådet Tænk og næstformand for Rådet for Digital Sikkerhed.

- Sune Gabelgård, der leder afdelingen for forebyggelse af svindel hos MobilPay - men som også har en baggrund fra både Danske Bank og Politiet.

Husk du kan abonnere på Cyberjunglen på iTunes (link), Spotify (link) eller RSS (link)

Virksomheder, privatlivet og selve demokratiet er under angreb online. I podcasten Cyberjunglen går Computerworld og Rådet for Digital Sikkerhed sammen med en række eksperter bag om truslerne, lovgivningen og teknologier for at forstå og forklare de aktuelle trusler, dilemmaer og debatter inden for informationssikkerhed.

I de kommende episoder kan du blandt andet høre om krigen i Ukraine, udfordringerne med cloud og compliance, den omfattende logning af danske borgere og om kunstig intelligens og de etiske overvejelser, der følger med.

Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback.




CIO
Stort CIO-interview: Lemvigh-Müllers milliard-omsætning er blevet digital