Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Mød Adamo XPS – verdens tyndeste laptop. Dell har endelig valgt at introducere os for deres nye veltrimmede skabning, som inden længe sendes ud i den store verden.
Sølle 9.7 mm er tykkelsen, og vægten ligger på 1.4 kg. Alligevel er det lykkedes at presse et udskifteligt batteri samt et 128GB solid-state drev ind i maskinen.
Selvom om det langt fra er den kraftigste pc i verden, er det nu heller ikke nogen decideret svækling vi har med et gøre - en 1.4GHz Core 2 Duo ULV processor udgør musklerne i maskinen, som desuden er udstyret med 4GB hukommelse, 802.11n trådløst netværk, integreret bluetooth og to usb-porte.
Grundet dens magre væsen finder man dog hverken optisk drev eller ethernet-port.

Adamo XPS er ude på det amerikanske marked til jul med en pris på $1800 (omkring 9-10.000 danske kroner). En dansk lanceringsdato er dog endnu ikke offentliggjort.

