Det TDC-ejede tyske mobilselskab Talkline har solgt datterselskabet Talkline ID til Freenet.de.
Talkline ID leverer telefonitjenester til blandt andet telefonsexvirksomheder. Selskabet er ifølge TDC det næststørste på tyske marked inden for nyheds- og indholdstjenester.
Talkline ID beskæftiger 80 medarbejdere og forventer en omsætning på 1,2 milliarder kroner i 2004, oplyser TDC i en pressemeddelelse.
TDC fremhæver Freenets position på det tyske marked for fastnettelefoni som et springbræt for fremtidig vækst i Talkline ID. (sandal)