Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Wupti – det gik også galt!

Hvordan ved du, at du har et virkelig svært salg foran dig?Hvad med en situation, hvor du har brugt 10 gange mere på marketing, end du får ind på den første dags bruttosalg?.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det var den uheldige situation, som Microsoft var i, da de begyndte at sælge deres nye Windows Phone 7 operativsystem til mobiltelefoner.
De havde brugt omkring 100 millioner dollars på reklamer, og første dags salg var små 40.000 stk. telefoner med WP7 på.

Det kan sammenlignes med Apples salg af omkring 600.000 iPhone 4 på første salgsdag og et kontinuerligt salg på omkring 440.000 telefoner – om dagen! Det seneste tal kommer fra en opgørelse fra analysefirmaet Gartner og gælder tredje kvartal i 2010.

Det er desto mere pinagtigt for Microsoft, fordi de kommer lige fra en trist fiasko med deres egen Kin-telefon, som nærmest ikke kunne foræres væk. Den kostede over en milliard dollars at udvikle, men holdt kun seks uger på markedet.

Kin var blandt andet en katastrofe, fordi Microsoft havde udeladt vigtige funktioner. Der var for eksempel ikke kalender, gps blev kun brugt til at kode fotografier ikke til navigation, og der var ingen tekstforudsigelsessoftware, så alt skulle tastes helt ud.

Den slags kan man tillade sig med et næsten monopol, som de har på Windows, men det går slet ikke med den ekstreme konkurrence på mobilmarkedet.
Windows Phone 7 lider af den samme type mangler, så der er en grund til, at salget er så utroligt vanskeligt.

Man kunne forestille sig, at folk køber en telefon med et Windows operativsystem, fordi det er godt integreret med andre operativsystemer ved navn Windows. Men faktisk er det rigtigt svært at redigere Office-dokumenter på en WP7 telefon.

Hvis du for eksempel vil lave en sætning fed, så kan du ikke vælge hele sætningen, men kun et ord ad gangen – det samme gælder selvfølgelig, hvis du vil slette eller kopiere en sætning.

Det er meget Microsoft-agtigt – og nok til at gøre en stakkels bruger sindssyg.
Nu skal det retfærdigvis siges, at Microsofts WP7 ikke ligger på en Microsoft telefon, men på telefoner fra mange forskellige leverandører, som den viste HTC HD7. Så måske kan det nå at få succes endnu, men det ser ikke godt ud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere