Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vild gaming-tablet spiller alle de fede pc-spil

Project Fiona er et monster af en tablet, udrustet med Core i7-processor og specialudviklet controller, så du kan spille alle de spil, du kender fra din Windows-pc.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

CES har budt på mange interessante og nytænkende gadgets, men for dem, der virkelig vil have fart over feltet og mulighed for at spille krævende spil på nye måder, har der været langt mellem de spændende lanceringer.

Nu kommer Razer imidlertid med en af messens mest opsigtsvækkende nyheder og lidt af en revolution på gaming-fronten.

Her er tale om en tablet, der i modsætning til iPad og alle de andre modeller, der hidtil er lanceret, har processorkraft, som kan matche en almindelig pc, og endda en kraftig en af slagsen. I tæt samarbejde med Intel har Razer formået at klemme en Core i7-chip ind i det lille apparat, som indtil videre lyder navnet Project Fiona PC Gaming Tablet.

Det betyder, at du ikke bare kan spille de blodfattige spil, der er udviklet til Android og iOS-enheden, men også krævende pc-spil, som du kender fra din Windows-computer.

Ligesom man kender det fra andre tablets, har Project Fiona touchskærm og accelerometer. Dem kan udviklere udnytte til kreative spilfunktioner, men Razer har heldigvis indset, at en touchskærm ikke er det ideelle styreredskab, når der spilles computerspil. Derfor har producenten også udstyret Project Fiona med en analog controller i hver side af apparatet, som reflekterer rystelser og stød i spillet, så de mærkes i spillerens hænder.

Prisen vil ligge under 1.000 dollars, men vi skal desværre vente til sidste kvartal af dette år, før vi ser Project Fiona på markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere