Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny app spotter gode job overalt

Dårlig mobildækning kan gøre livet surt for de fleste mobil-apps. Derfor giver jobportalen Ofir.dk nu jobjægerne en ny jobsøgnings-app, der leverer relevante stillingsopslag på farten, selvom mobildækningen halter.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Job-apps gør det nemmere at finde relevante stillingsopslag på farten, men de er ofte spækket med funktioner, så store mængder data skal overføres til enheden. Det kan være en uheldig kombination, når man er på farten, hvor forbindelsen ofte ikke er god nok til video.

Jobportalen Ofir.dk går derfor mod strømmen og lancerer en funktionalitetsmæssigt mere beskeden og brugervenlig app til smartphones og tabletcomputere. App’ens footprint er yderst begrænset, og app’en fylder ikke mere end et par hundrede kilobyte.

Det betyder, at den ”gør jobbet”, selv når kvaliteten af mobilsignalet er svingende, og app’en reagerer omgående på brugerens fingerstrøg. Derudover har den en række funktioner, der tager højde for, at mobile brugere typisk skifter hyppigt mellem at være med og uden netdækning. Eksempelvis kører app’en i baggrunden efter endt brug, hvilket betyder, at den hele tiden er opdateret med de seneste stillinger, der matcher brugerens sidste søgning.

»Pendlere har typisk en relativt forstyrrelsesfri zone, når de skifter mellem privat- og erhvervssfæren. Og mange pendlere bruger for eksempel tiden på at overveje deres eksisterende jobsituation. Vi har designet vores nye job-app på en enkel og brugervenlig måde, så den kan benyttes af alle, og så den tager højde for den tvivlsomme signalstyrke, som mange oplever på mobilnettet,« siger Daniel Poulsen, marketingprojektleder hos Ofir.dk.

Det er let og hurtigt at komme i gang med app’en, fordi det ikke er nødvendigt at oprette en profil og logge ind for at søge job på farten. Jobagenter er ligeledes bevidst fravalgt – og erstattet af en ”gemt” søgning, hvor nye annoncer altid vises først som ”notifikation”.

»Jobmarkedet bliver mere og mere mobilt. Hvor man i gamle dage kun søgte job, når man var opsagt eller dybt utilfreds, holder flere og flere sig i dag opdateret, selvom de er tilfredse med deres nuværende stilling. Samtidig er jobmarkedet lige nu lidt usikkert, så det kan være rart at være opdateret på, hvilke muligheder man har, og hvad der kræves af de jobsøgende i dag. Der kan vores app være en nem måde at holde sig opdateret – på samme måde som man tjekker nyhederne og vejret – fordi den ikke kræver login eller andre tidskrævende foranstaltninger,« konstaterer Daniel Poulsen.

Ofir-app’en fås både på Google Play – det tidligere Android Market – samt på Apples App Store og dækker dermed størstedelen af markedet for smartphones og tabletcomputere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis