Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

123hjemmeside et hit i udlandet

At danske virksomheder stadig er med helt fremme, når talen går på
it-udvikling, viser 123hjemmeside tydeligt. Virksomheden har haft en
markant vækststrategi for 2011 på udenlandske markeder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Virksomhedens årsregnskab for 2011, der netop er blevet offentliggjort, viser en omsætningsvækst på 13 procent og en international vækst på hele 38 procent.

123hjemmeside har i løbet af de seneste år etableret sig i Storbritannien, Sverige, Norge, Finland, Holland, Frankrig, Spanien og Italien og har allerede i første kvartal 2012 sat yderligere fart på ekspansionen.

Som onlinevirksomhed har 123hjemmeside ingen fysiske barrierer, der skal overkommes – hele forretningen klares fra kontoret i København, hvor også de lokalsprogede supportere for alle markederne sidder. Ifølge direktør Morten Elk har det været en øjenåbner, hvor enkelt det har været at skabe vækst på de udenlandske markeder.

»Vores resultat for 2011 beviser, at vejen til vækst på udenlandske markeder ikke behøver at være hverken lang eller omkostningsfyldt. Det handler om at lægge en klar strategi og forfølge den målrettet – marked for marked. Det har vi tænkt os at fortsætte med,« forklarer Morten Elk.

Virksomhedens kunder er primært private internetbrugere, der opretter en hjemmeside for deres familie, fritidsinteresse, men også mindre erhvervsdrivende, der har brug for en platform på nettet til markedsføring af deres virksomheder. Og det er et markedssegment, der har vist sig værd at satse på.

»Vi giver vores kunder et enkelt og billigt redskab til at skabe en hjemmeside, der sparer dem for en masse bøvl. Og det er et produkt, som kunder i en lang række lande er villige til at betale for,« slutter Morten Elk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere