Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Canon er klar med en hel stribe nye kameraer, som de viser frem på den igangværende CES-messe. Blandt disse finder man blandt andet en helt ny model i PowerShot-serien, redesignet fra bunden af og med mange nye funktioner.
Det kompakte, symmetriske design, den vipbare touch skærm og det innovative system af objektivringe - den ene kan drejes i begge retninger for at betjene zoomfunktionen og den anden benyttes som udløser - gør det muligt at benytte PowerShot N også når det holdes på hovedet, og giver bogstavelig talt brugeren mulighed for at se motiverne fra en helt ny vinkel.
Den avancerede 2.8” touch skærm giver endvidere mulighed for at kontrollere essentielle funktioner såsom fokus eller lukker blot med en enkelt berøring samt se billederne på skærmen.

Kreativitet efter optagelse
Med den nye Creative Shot funktion analysere motivet og foreslår, hvilke kreative elementer, der kan være med til at forbedre motivet eller tilføje en kreativ effekt. Mulighederne er mange lige fra ændret komposition til eksponering, justering af fokuspunkt, hvidbalance, farvegradation og kontrast, inden fem alternative versioner af det originale billede genereres automatisk.
Alternativt kan kreative effekter tilføjes med Canon’s kreative indstillinger, herunder Miniature Effect, Soft Focus, Toy Camera Effect og Monochrome. Brugeren kan desuden tilføje dramatiske effekter til et videoklip med Super Slow Motion Movie.
PowerShot N giver også mulighed for optagelse af videoklip. Ved at kombinere kreativ fleksibilitet med ”point-and-shoot” funktionalitet byder PowerShot N på en helt ny funktion, nemlig Hybrid Auto Mode, som optager 4 sekunder filmoptagelse før hver fotooptagelse. Herefter tager Canon’s Smart Auto teknologi over for at bestemme den bedst mulige indstilling for den perfekte optagelse.
Fotografér og del øjeblikkeligt
Takket være integreret WiFi og ikke mindst one-touch forbindelse til smartphones og tablets, kan brugeren uploade billeder og videoklip til sociale netværk umiddelbart efter, de er optaget. Hjemme kan brugeren printe de bedste skud trådløst eller overføre dem til en computer ved hjælp af det trådløse interface.
Med Canons gratis smartphone app er det endvidere muligt at tilføje GPS-data til de enkelte billeder via en GPS-kompatibel smartphone eller tablet.
Trods det nye design har PowerShot N arvet en del af Canons kendte teknologier. Kombinationen af en højfølsom 12.1 megapixel CMOS sensor og en kraftfuld DIGIC 5 billedprocessor udgør det avancerede HS System som blandt andet gør det muligt at arbejde op til ISO 6400, så man kan skyde skarpe billeder selv under dårlige lysforhold. Med 8x optisk zoom og Intelligent IS billedstabilisering, sikres brugeren desuden klare stillbilleder og flotte videoklip.

Kameraet kan fås i hvid eller sort, og det firkantede metalhus domineres af et 28 mm. vidvinkelobjektiv med 8x optisk zoom, hvilket gør det velegnet både til gruppe- og landskabsbilleder. Takket være Canon’s avancerede ZoomPlus teknologi, kan brugeren komme helt tæt på motivet samtidig med, at der kan leges med vinkel og beskæring.
PowerShot N måler blot 78.6 x 60.2 x 29.3 mm., når skærmen er slået ned, og objektivet trukket ind i huset, så med de ekstremt kompakte dimensioner glider det nemt ned i enhver lomme, så det er med overalt, når de fotografiske situationer opstår. Strømmen får kameraet via et ganske almindeligt USB-kabel.
Den vejledende pris er 2.699 kroner


