Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Nu er endnu en undskyldning fjernet for, hvorfor du ikke skal grille i aften. Du slipper nemlig for al besværet med at skrubbe og skure grillresten ren efter brug. Det sker helt automatisk, hvis du har anskaffet dig den nye sommer-gadget, Grillbotten.
"Grillbot er en stor nyhed, vi har ventet længe på og vi har store forventninger til salget i Danmark, fordi danskerne er vilde med at grille, siger Jesper Skov fra www.roboteksperten.dk, Danmarks største forhandler af husrobotter.
Han fortæller at Grillbotten blev til i et slags Georg Georgløs-eksperiment, foretaget af den amerikanske ejendomsmægler Ethan Woods.
"Han syntes, det var tidsspilde at bruge kræfter på rengøring, så han fik den skøre idé at sætte en stålbørste på sin boremaskine. Efter at have arbejdet på prototypen i to år blev den første version af Grillbot færdig. Og da 80 procent af alle hjem i USA har en grill, er markedet til at få øje på. Amerikanerne er vilde med den og har revet den væk fra hylderne på kort tid", siger Jesper Skov, der også har fået gode indikationer på, at den bliver et hit i Danmark. Flere hundrede danskere har allerede skrevet sig på en forudbestillingsliste, så de kan være blandt de første, der får fingrene i robotten.
Grillbotten er designet, så alle kan få glæde af den – også de mindre tekniske. Man placerer den på den kolde eller varme rist, vælger et 10, 20 eller 30 minutters program alt efter, hvor snavset grillen er, trykker på knappen og lukker låget. Når programmet er færdigt stopper robotten automatisk.
"Da det er en amerikansk opfindelse, er der naturligvis tænkt ekstra meget over sikkerheden. Grillbotten kan bruges på varme riste op til 120 grader, men hvis risten er for varm, advarer en indbygget alarm om for høje temperaturer, siger Jesper Skov.
Han tilføjer, at den som standard leveres med messingbørster, der er lige til at komme i opvaskemaskinen, men man kan også købe stålbørster til den, hvis man har en støbejernsrist.
Grillbot findes i rød eller sort og koster 1.199 kr.
Se en video af, hvordan Grillbot fungerer her: