Flot Chromebook svigter på skærmkvaliteten

Acers Chromebook er relativt hurtig og har udseendet med sig, men byggekvaliteten halter og skærmen skuffer.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med Chromebook 13 melder Acer sig på Google-holdet med en Chromebook, der, som navnet antyder, har 13” skærm (13,3” for at være helt præcis).

Som de øvrige Chromebooks, vi har haft fingrene i hos Alt om DATA, er der tale om en maskine designet helt i plast. Det gør som sådan ikke noget, for det er blandt andet det, der er med til at holde prisen nede, og det der samtidig er med til at gøre den så relativt let, som den er.

Acer har formået at ramme et moderne og stilrent look på trods af de billige materialer. Desværre skal der ikke mange dages brug til, før maskinen mister en del af sin glans. Den hvide plastik er yderst modtagelig for smuds, så blot et par ture i tasken kan få den til at se slidt ud.

Acers maskine er skabt helt i plast, men designet er stilrent og moderne.

Keyboardet er ligeledes af plast og en anelse trægt at taste på, ikke desto mindre dog et af de bedre vi har oplevet på en Chromebook. Touchpad’en har en god størrelse og er nogenlunde behagelig at bruge.

Fin ydelse

Maskinen er forsynet med en firekernet Tegra K1-processor på 2.10 GHz. En type chip man almindeligvis vil finde i smartphones og tablets. Den klarer sig nu også ganske glimrende i en Chromebook. Acers laptop lader ikke meget tilbage at ønske, når det kommer til ydelsen. Den starter hurtigt, og alt kører flydende.

Det kan man også takke en god netforbindelse for. Computeren er udstyret med nyeste 802.11ac-teknologi, så der er fuld drøn på datastrømmen - hvis altså dit netværk tillader det.

Batterilevetiden kan man heller ikke klage over. Op til 13 timer klarer Acers Chromebook på en opladning, så der er ingen grund til at tage strømledningen med dig, selvom du skal arbejde ude en hel dag.

Alt hvad man kan forvente

Tilslutningerne er helt, som man kan forvente af en Chromebook. Der er to USB 3.0-indgange, en HDMI-port, en kortlæser og udgang til hovedtelefoner.

Dertil er maskinen forsynet med webcam og mikrofon, så du kan føre videosamtaler. De indbyggede højttalere fungerer nogenlunde i den sammenhæng, men til musik og film skal man - som med enhver anden laptop - tilslutte eksterne højttalere eller hovedtelefoner for at få et anstændigt resultat.

Skærmen er for ringe

Acers Chromebook fås i flere versioner, med skærme af forskellig kvalitet. Den model, vi testede - som også prismæssigt er den, der ligger på linje med de fleste andre Chromebooks på det danske marked - havde en LED-bagbelyst skærm med HD-opløsning (1366 x 768 pixel).

Den giver som sådan et udmærket billede - men kun når du ser den helt lige for. Vip den blot en smule og billedet begynder at flyde ud, mens farverne forvrænges til ukendelighed.

Det ville man kunne forvente af en fem år gammel laptop, men når man ser IPS-paneler med væsentligt bedre betragtningsvinkler og farvestyrke på selv helt billige tablets og mobiler, så kan det undre, at Acer har valgt at skære her.

Det er dog ikke et problem, der begrænser sig til denne Chromebook. Man ser desværre problemet på mange af dem, der er på markedet i øjeblikket.

Langt fra mål

Havde det ikke været for skærmkvaliteten, var Acers maskine et af de bedste bud på en Chrome-book lige nu. Ydelse, design, tilslutningsmuligheder og ikke mindst batterilevetiden er godkendt. Men når du knap nok kan tyde skærmen, hvis den blot vender få grader skævt, så er der langt til mål.

Vi glæder os til at se Chromebooks, ikke blot fra Acer, men også fra de øvrige producenter, som ikke slækker på skærmkvaliteten. Chromebook-konceptet har rigtig lovende perspektiver, men så længe maskinerne ikke er af bedre kvalitet, bliver potentialet ikke indfriet.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S