Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Jeg troede heller ikke mine egne øjne, da pressemeddelelsen om denne Philips-skærm tikkede ind, men den er god nok – i hvert fald historien.
Hvis vi nu starter med størrelsen, er 40” nærmest perfekt. Arealet er godt 50 % større end på de to ”små” 32-tommere i denne test, og det betyder, at vinduer vises, som jeg kender dem fra min 2K-skærm på 30” og med 2560 x 1600 pixel. Intet besvær med zoom eller skalering og masser af plads til det hele på skrivebordet. Men selvfølgelig er der sparet nogle steder.
Designmæssigt har Philips BDM4065UC mere til fælles med et tv end en computerskærm. Foden har ingen justeringsmuligheder.
Først og fremmest har Philips brugt et LCD-panel med VA (Vertical Alignment) teknologi, som er billigere end ips eller PLS og stadig skal give gode betragtningsvinkler, men kan have problemer med udvaskning af farver langs kanterne. For det andet har firmaet valgt en meget blank overflade, der reflekterer lys og personer som en plasmaskærm – næsten som et spejl. Philips har lagt navn til nærmest refleksfri tv- og pc-skærme, men det har der ikke været råd til her.
Tv-stilen fortsætter med foden, som er helt uden justeringsmuligheder. Foden hæver skærmen ret højt (9,5 cm) op over bordet, men det er stadig for lidt til min smag, når jeg skal bevæge hovedet så meget for at overskue hele skærmen. Om det så er nærbetjeningen, er den tv-agtig og består af et lille joystick på bagsiden nederst til højre.
Denne løsning kræver lidt tilvænning, men virker egentlig ganske godt. Jeg foretrækker dog at installere Philips’ egen SmartControl-software, som kan kaldes frem ved at højreklikke på et tomt område af skærmen.
Billedgengivelsen har virket noget trættende på mine øjne. Det er der flere årsager til. For det første er der grundlæggende skruet højt op for baggrundslyset. Det kan naturligvis justeres på plads, og Image Viewing-tilstanden giver en acceptabel farvebalance, men især ikonerne nederst på skærmen bliver stadig udvaskede og svære at se.
For det andet virker billedet flimrende på mig. Efter at have gravet lidt på nettet mener jeg at have fundet ud af, at Philips styrer baglyset med PWM-teknologi. Endnu mere overraskende har jeg konstateret, at skærmens opdateringshastighed kun er 30 Hz. Det skyldes, at DisplayPort-indgangen fra fabrikken er sat op til version 1.1, som ikke tillader en højere frekvens til UHD-opløsning. Dette problem fik jeg løst i Setup-menuen, og det gør billedet noget roligere.
