Sådan sikrer du korrekte persondata på nettet

Hos Eniro Danmark, der står bag søgetjenesterne Krak og De Gule Sider,
får man ofte henvendelser fra frustrerede brugere, der enten ikke kan
finde den person, de søger efter, eller oplever, at de oplysninger, der
står om dem selv, er forkerte.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Allan Jakobsen, der er adm. direktør i Eniro Danmark, forklarer her, hvorfor du ikke altid kan finde det, du søger efter, og hvad du selv kan gøre for at sikre, at dine data på nettet er korrekte.

Et mistet opkald på telefonen fra et ukendt nummer. Du går straks ind på www.degulesider.dk og slår nummeret op, men bliver mødt af et "Du har søgt på et telefonnummer, som desværre ikke gav noget resultat”. Lyder det bekendt? Eller måske du har oplevet, at du flere måneder efter en flytning stadig står registreret på din gamle adresse?

Allan Jakobsen er adm. direktør i Eniro Danmark, der står bag tjenester som Krak og De Gule Sider, og han fortæller, at ovenstående situationer langtfra er ualmindelige, og at der kan være mange årsager til, at man ikke får de korrekte oplysninger frem:

”Færre danskere bruger i dag fastnettelefoner, og mange er ikke søgbare med deres mobiltelefonnummer, fordi det enten er knyttet til et taletidskort eller registreret som firmatelefon. Derudover ser vi også, at et stigende antal danskere ønsker at have hemmeligt nummer. Det har medført, at det ikke er alle, der er søgbare. Samtidig kan der være fejl i dataindtastningen hos kilden, eksempelvis teleselskabet, så man fx registreres på en forkert adresse,” lyder det fra Allan Jakobsen.

Han kommer her med fem gode råd til at sikre, at dine data er korrekte:

1: Hold dine data opdaterede hos teleselskabet

I en ny undersøgelse foretaget gennem Epinions Danmarkspanel svarer knap hver tredje dansker, at de tror, at Krak og De Gule Sider får data fra CPR-registret. Men faktisk får Eniro primært sine data fra teleselskaberne. Oplever du, at data på Krak eller De Gule Sider er forældede eller forkerte, er det derfor i første omgang dit teleselskab, du skal rette henvendelse til. Når du melder flytning til myndighederne, opdateres folkeregistret, men det udløser ikke altid en rettelse hos teleselskabet.

Derfor råder Eniro dig til selv at rette henvendelse til teleselskabet ved flytning eller opdatere oplysningerne via de selvbetjeningsløsninger, som de fleste teleselskaber stiller til rådighed for kunderne.

2: Opdater dit hemmelige nummer, når du skifter teleselskab

Der kan være flere årsager til, at man har registreret sig med hemmeligt nummer. Men skifter du telefonselskab, følger registreringen ikke automatisk med, og du kan derfor opleve, at nummeret pludselig er søgbart. Derfor råder Eniro danskere med hemmeligt nummer – der gerne vil beholde det – til at være ekstra omhyggelige ved skift af teleselskab eller abonnement.

3: Tjek, om du overhovedet er søgbar

Hvis du er selvstændig og registrerer din telefon gennem firmaet, vil nummeret typisk stå i firmaets navn og ikke dit eget. Og for de danskere, der kun har en telefon gennem deres arbejdsplads, er der også ofte problemer med søgbarheden, da de i så fald slet ikke findes på De Gule Sider eller Krak. Ønsker du alligevel at være søgbar, kan du kontakte Eniro direkte og bede om at blive oprettet.

4: Tjek, hvad og hvem der står i dit navn

Det sker ind imellem, at borgere kontakter Eniro, fordi der er personer tilføjet deres adresse, som ikke har bopæl der. I yderste tilfælde kan det være tegn på et forsøg på misbrug af identitet, men som regel er forklaringen simpel og ufarlig: Det kan være, at vedkommende tidligere har boet på adressen og oprettet sig manuelt hos Eniro, men derefter glemt at give besked om flytning. Eller der kan være sket en fejl i indtastningen, når man opretter sig eller ændrer oplysninger hos sit teleselskab.

Hvis du opdager forkerte personer på din adresse på Krak eller De Gule Sider, bør du derfor kontakte Eniro, som kan rådgive dig om, hvordan du skal håndtere sagen. I de mest komplicerede sager kan det desværre være ganske besværligt, da Eniro eller teleselskabet kan være tvunget til at kontakte personen for at få verificeret rettelsen.

5: Vær opmærksom på særlige tilfælde

Ved dødsfald indsender lægen en dødsattest, og herefter opdateres folkeregistret. Men hvis der står en telefon i den afdødes navn, skal man henvende sig direkte til teleselskabet for at få det rettet.

Et andet tilfælde er, når forældre køber en mobiltelefon til deres børn. I de tilfælde registrerer teleselskabet typisk forælderen som kunde og ejer af telefonnummeret, og det er ofte uheldigt, da børnene så kan blive ringet op af telefonsælgere og andre, der vil have fat på forælderen. Her råder Eniro til at få det rettet hos teleselskabet, hvorfra oplysninger bliver videresendt til Krak og De Gule Sider. Man bør desuden overveje, om børnene skal have hemmeligt nummer for at skærme dem mod telefonsælgere og lignende.

Sådan kontakter du Eniro om rettelser

Hvis du har brug for at kontakte Eniro omkring datarettelser, anbefaler Eniro, at du bruger de kontaktformularer, du finder på www.krak.dk/information/kontaktos/. Du kan desuden indsende rettelser til dine egne data ved at søge dig selv frem på Krak eller De Gule Sider og klikke på ”Ret dine oplysninger”. Selvbetjeningen kan dog kun anvendes, hvis du står registreret med et telefonnummer, da det skal bruges til at verificere rettelsen.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job