Test: Nintendo Switch: Spil som det passer dig

Nintendo Switch er både en stationær spillemaskine til stuen og en mobil konsol til turen, og den fungerer lige godt til fordybende enmandsoplevelser som til festlige, sociale lejligheder.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nintendo har famlet lidt i blinde de senere år. Wii U blev ikke den store succes, så der har været brug for nytænkning, og det må man i den grad sige, at Switch leverer.

Gaming på dine præmisser

I én og samme konsol dækker Switch alt, hvad vi kan forestille os, man kan have af spillebehov. Hvad enten du vil sidde derhjemme og spille på den store tv-skærm, om du vil have spillene med på rejsen, eller du vil sætte gang i festen med lidt sjov og uforpligtende social gaming i Wii-stil, så kan du det med Switch.

Som udgangspunkt er der tale om en slags tablet med controllere i hver side. De såkaldte ”Joy-Con”-controllere kan imidlertid også tages af og bruges løst, ligesom Wii-controllere, så du og dine venner kan spille sportsspil og lignende.

Controllerne har avanceret bevægelsesfølsomhed og vibrationsmotor, og der er endda også et IR-kamera i den højre controller, så du kan aflæse afstand, form og bevægelse på nærliggende objekter. Den venstre controller har knap til sceenshots, som du kan dele med vennerne.

Se friske priser på Nintendo Switch-spil her.

Der følger desuden en dock med, som du kan sætte Switch i, og herfra forbinde den til et tv eller en anden skærm via HDMI. Via touchskærmen på Switch er det desuden muligt at naviere rundt i menuer og betjene diverse funktioner.

Sjovt og intuitivt

Det kunne meget vel være blevet noget værre rod, men fordi det nu engang er Nintendo, der står bag, så er det – ikke overraskende – utrolig nemt, ligetil og gennemført intuitivt at gå til. Det er systemet, der tilpasser sig brugeren og ikke omvendt.

Dukker dine venner op med deres egne Joy-Cons, så kobles de bare på din Switch, og så kan I allesammen spille mod hinanden. Blandt de få ting, der er en smule irriterende, er, at Nintendo, som en lidt malplaceret retro-gimmick, har gjort det muligt at købe spillene som fysiske minikassetter, der sættes i konsollen.

Det kunne have været fint nok og ganske harmløst, hvis det ikke var fordi, at de spil, man har på kassette, så faktisk også skal sidde i konsollen, når du spiller dem – hvilket betyder, at du skal skifte hver gang. Lidt upraktisk

Kommer hele vejen rundt

Vi prøvede et lille udvalg af spil, der fik os godt rundt i konsollens forskellige muligheder. Snipperclips giver dig god fortrolighed med dine Joy-Cons, mens 1-2-Switch er et rendyrket partyspil, hvor du kan dyste mod vennerne i alt fra skudduel til dans og bordtennis. Det er det første Nintendo-spil, hvor du ikke behøver en skærm for at spille. I stedet skal du kigge på modstanderen og mærke vibrationerne i controlleren.

The Legend of Zelda: Breath of the Wild er i en helt anden boldgade. Seneste etape i den efterhånden omfattende Zelda-saga, der har været en fast del af Nintendo-repertoiret siden firserne, har fået et vellykket løft, som gør, at det fungerer lige godt, om du spiller det håndholdt i toget eller på den store skærm hjemme i stuen.

Tager du Switch med dig og bruger den som håndholdt konsol, får du som minimum ca. tre timers spilletid, før batteriet er tomt. Det afhænger dog meget af spillet. Nogle kan køre væsentligt længere.

Et friskt pust

Der er allerede en del spil tilgængelige til den nye konsol, og samtidig er der godt gang i udviklingen af nye fra et bredt udvalg af spilfirmaer. Udover at købe dem på kassetter kan de hentes fra Nintendos online-shop, og nogle kan også spilles direkte over nettet.

Mulighederne er åbne, og det er netop det, der er kendetegnet og kvaliteten ved Switch. Konsollen binder dig ikke til en bestemt måde at game på. Du bestemmer, og konsollen indfinder sig. Det er ret befriende, og det der gør, at den har noget nyt og tiltrængt at byde ind med på et allerede godt mættet gamingmarked.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job