Danskerne går amok i feriebilleder

Selvom sommeren lakker mod enden, bugner de sociale medier stadig af ferieminder fra eksotiske feriedestinationer. Nye tal fra teleselskabet 3 viser, at over halvdelden af danskerne i højere grad uploader indhold til de sociale medier, når de er ude at rejse, end når de er herhjemme. Hele 94 % deler billeder fra ferien på de sociale medier.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Motiver af kridhvide sandstrande og farverige badedyr i poolen hittede denne sommer på de sociale medier. Mere end hver anden dansker, som har været på sommerferie i udlandet, har nemlig uploadet mere indhold til de sociale medier, end de gør til hverdag. 94% af dem uploadede billeder, mens 20% delte en video fra ferien. Det viser en undersøgelse, som er lavet af teleselskabet 3 i samarbejde med Wilke.

”Det er meget naturligt, at man tager ekstra billeder, når man er ude at rejse og ser en masse smukke steder. Det er jo på ferien, man virkelig har tid til afslapning og måske også har lyst til at blære sig lidt med, hvor lækkert man har det. Efter EU har reguleret roamingpriserne, har mange flere danskere fået mulighed for at bruge data på mobilen på ferien, og det har tydeligvis givet genlyd på de sociale medier. Kunder hos 3 har længe haft mulighed for at uploade billeder i en række lande til samme priser som i Danmark, og det har de gjort i stor stil. Det er herligt, at øvrige danskere nu også er sluppet for at jagte wifi for at kunne dele billeder med dem derhjemme,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3.

Billedboom skaber glæde og inspiration

Det går ikke uset hen, at feriebillederne boomer, når mange danskere deler indhold fra ferien. Undersøgelsen viser nemlig, at 55 % af danskerne føler, at deres sociale feed bugner af feriebilleder, når venner eller familie tager på ferie, mens de selv er hjemme i Danmark. Men i stedet for at blive misundelige og begynde at blokere de venner, som uploader i stride strømme, så bliver 36 % af danskerne derimod glade, 35 % føler sig inspirerede og 34 % får lyst til at rejse. Kun 9 % bliver misundelige over venners rejsemål og under 1 % sletter eller blokerer en ven på grund af feriespam.

”Selvfølgelig vil man da vise venner og familie, at man er ude og opleve en masse – og så er det jo fantastisk, at undersøgelsen viser, at feriebillederne skaber glæde og nysgerrighed hos dem derhjemme. Man kunne jo omvendt have frygtet, at det skabte frustration, og at vi måtte bede folk om at ”bære over” med vores kunder, men det er heldigvis ikke tilfældet,” siger David Elsass.

Gennemført i august 2017 med 500 respondenter, som alle har været på ferie i udlandet efter 15. juni 2017. Spørgsmålene er multiple og er et udsnit af en samlet undersøgelse. Spørgsmål Q3 og Q4 er betinget af svar: Uploade indhold (billeder, video eller tekst) til de sociale medier 24,7% i Q2.

Q1. Uploader du i højere grad indhold til de sociale medier, når du er ude og rejse i forhold til, når du er hjemme?

Ja, i høj grad 15%
Ja, i en vis grad 38%
Nej, uploader samme mængde 33%
Nej, uploader mindre 15%

Q2. Hvad uploader du til de sociale medier, når du er på ferie?

Billeder fra min ferie 94%
Film fra min ferie 20%
Statusopdateringer 46%
Sjove videoklip fra youtube 3%
Andet 0,8%
Jeg uploader ikke noget 1%

Q3. Når du er herhjemme og andre uploader feriebilleder, hvordan reagerer du så?

Jeg bliver frustreret 1%
Jeg bliver misundelig 9%
Jeg bliver glad 36%
Jeg bliver rejselysten 35%
Jeg bliver inspireret 35%
Jeg blokerer/sletter dem 0,4%
Det betyder ikke noget for mig 36%

Q4. Når du er herhjemme og andre er ude og rejse, føler du så i højere grad at dit feed på sociale medier bugner af feriebilleder?

Ja, i høj grad 19 %
Ja, i en vis grad 35 %
Nej 45 %

Om 3LikeHome:

3 droppede som de første roamingafgifterne i starten af 2014, hvor teleselskabet lancerede 3LikeHome i seks lande.
3LikeHome dækker i dag 52 lande bl.a. Australien, Canada, Hongkong, New Zealand, Kina, Puerto Rico, Singapore, USA og hele EU.
3LikeHome er inkluderet i alle Fri Tale- og bredbåndsabonnementer for privatkunder samt en række erhvervsabonnementer hos 3
3LikeHome dækker:

Trafik på alle netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s netværk
Modtagelse af kald og opkald til danske og lokale numre
SMS/MMS til danske numre og til lokale numre
Op til 10 GB data i op til 30 dage af gangen. Data forbruges fra den datamængde, der er inkluderet i kundens abonnement
Opkald til udenlandske numre uden for det land, man befinder sig i, koster almindelig udlandstakst

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28 april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job