Test: OLED vs. QLED: Hvilken tv-skærm er bedst?

Mens de fleste tv-producenter har OLED-modeller som de højeste i hierarkiet, så satser Samsung på en helt anden skærmteknologi. Men er der nogen grund til at vælge Samsungs QLED frem for OLED?.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Trods lighederne i navnet er der tale om to vidt forskellige skærmteknologier. QLED er en LED-baseret teknologi, der anvender bagbelyst panel. Q'et markerer, at der er tilsat Quantum Dots, som forbedrer billedegenskaberne på væsentlige punkter. OLED-skærme består derimod af små dioder, der ikke fylder mere end en pixel, men kan tændes og slukkes selvstændigt.

For at teste hvordan forskellene giver sig udslag i praksis, kiggede vi på OLED-tv'et Philips 55POS9002 og QLED-tv'et Samsung Q8C.

Det er to tv'er, der ligger op ad hinanden prismæssigt (når man regner forskellen i skærmstørrelse ind), og som begge er forsynet med de nyeste specifikationer som 4K, HDR m.m.

Svært at håndtere tv-avisen

Vi udsatte skærmene for alt fra TV Avisen og diverse DR-udsendelser til Netflix-serier, 4K-film og spil. Det blev hurtigt klart at OLED-tv'et var bedst til at håndtere indhold af forskellig karakter. Kvaliteten af billedet forblev mere jævn på tværs af kilder end i QLED-tv'et.

Her kunne TV Avisen med skiftende indslag eksempelvis være lidt af en rutsjetur i billedkvalitet. I opskalering af lavere opløst kildematreiale var der også en tendens til at udglatte billedet lovlig meget.

Forskel i farvegengivelsen

Ved velproduceret indhold af nyere dato – eksempelvis NetFlix-serier og 4K-film – var styrke-forholdet mindre entydigt. Den høje lysstyrke og stærke farvegengivelse, som QLED-tv'et er i stand til at levere, kommer virkelig til sin ret i en serie som Stranger Things, der dyrker en retro-stil med mættede og varme farver. Der er en stoflighed i billedet, som er enormt behageligt.

Den rammer OLED-tv'et ikke helt. Billedet står rent og skarpt, men også lidt mere blegt og uen-gagerende. TIl gengæld excellerer det i dunkle scener, hvor et enkelt lille lys kan stå knivskarpt, mens resten af skærmen forbliver bælgmørk.

Det er sådan set ikke, fordi kontrasten er ringe hos Samsung-tv'et, når man tager i betragtning, at det er et LED-panel. Det er blot tydeligt, at tv'et kæmper væsentligt mere for at finde den rette balance i lysstyrken, mens de finere detaljer samtidig forsvinder.

Den force Samsung-tv'et har, når det gælder farver, forsvinder desværre, hvis du bevæger dig væk fra positionen lige foran tv'et. Det gælder især, hvis du har en buet model, som vi tester. Billedet bliver udvasket at se på.

Den buede model skal du derfor kun købe, hvis du er sikker på, at du – og eventuelt andre, der skal se med – kommer til at sidde lige midtfor. Ellers får man simpelthen ikke det optimale ud af tv'et.

Det problem har OLED-tv'et ikke. Uanset, hvilken vinkel du betragter det fra, bevarer det sin farvegengivelse stort set intakt. Bevægelser håndterede det generelt også bedre end QLED-tv'et, men det har ikke nødvendigvis noget med panelet at gøre.

Ikke et nemt valg

Selvom OLED-tv'et vinder på de fleste punkter, er valget alligevel ikke helt nemt. Under optimale betragtningsforhold, direkte foran tv'et og med indhold i optimal kvalitet, er oplevelsen med QLED-tv'et forrygende. Takket være den høje lysstyrke har det også sine fordele i lyse omgivelser.

Det ændrer dog ikke på, at OLED-tv'et er mere pålideligt i sin gengivelse og leverer et knivskarpt og lækkert billede under langt de fleste forhold. 

Philips 55POS9002

phillips OLED: Med Philips-tv'et får du et knivskarpt og lækkert billede under de fleste forhold.

Skærm: 55” OLED, 4K, HDR

Styresystem: Android TV

Pris: 17.999 kr.

Kvalitetsindtryk: 4/5

Brugervenlighed: 4.5/5

Funktioner: 4/5

Ydelse: 4.5/5

Pris: 3.5/5

Samlet vurdering: 4.5/5

Samsung 65' Q8C

samsung QLED: Samsung-tv'et har en buet skærm og et godt
billede, når man sidder midt for skærmen.

Skærm: 65” QLED, 4K, HDR

Styresystem: Tizen

Pris: 28.990 kr.

Kvalitetsindtryk: 3/5

Brugervenlighed: 5/5

Funktioner: 4/5

Ydelse: 3.5/5 P

ris: 2/5

Samlet vurdering: 3.5/5

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos