7 stærke råd før du køber nyt top-tv

Det er i luksus-tv’erne, du møder de nye teknologier, når de lige er ankommet. Men hvad har du virkelig brug for? Vi hjælper dig på vej til at træffe det optimale tv-valg.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1 Ny teknologi koster

Den nye OLED-teknologi giver de bedste billeder. Men prisen på OLED-tv’er er stadig en udfordring. Du kan overveje at vente til næste generation og tage en puster og se, om ikke første generation snart går på udsalg. Der kan være mange tusinde kroner at hente.

2 Nu handler det om 55”

Den foretrukne tv-skærm bliver større år for år. Nu er det 55”-skærmene, der er ved at erobre scenen som de mest populære. Mange af os var med, dengang 32” var stort, så vi synes måske, at 55” er lige voldsomt nok. De nye tv’er syner dog mindre, end man umiddelbart ville tro, da rammen nærmest er væk.

[irp posts="3103918"]

Der er ikke meget tv-design tilbage – det hele er skærm. Med opgradering til 4K-opløsning bliver så stor en skærm bare en endnu større oplevelse. Og storformatet er vanedannende; har man først haft et storskærms-tv, er det sværere end med den skrappeste slankekur at gå ned i størrelse.

3 Mere eller mindre smart

Alle tv’er i dag er såkaldt smart-tv’er, der kan kobles på internettet, og hvor du har adgang til forskellige tjenester. Men der er stor forskel på, hvor smarte de reelt er. Vores erfaring er, at ønsker du både hurtig opstart og adgang til alle streamingtjenester, er der ganske få tv’er, som kan opfylde de krav. Alternativt kan du supplere med en Chromecast eller med Apple TV, der begge fungerer fremragende, hvis du vil se Netflix og bruge andre tjenester på tv-skærmen.

4 Godt med to tunere

Det er ikke mange år siden, de første tv’er med to indbyggede tunere kom på markedet. Men det er modsat så meget andet pjat, der er dukket op gennem tiderne (for eksempel 3D-tv), en klar fordel. For så kan du optage en udsendelse, mens du samtidig sidder og kigger på en anden. De færreste tv’er har en harddisk indbygget, så du skal i de fleste tilfælde købe en separat harddisk, som du tilslutter tv’ets USB-indgang. Men så er du også klar til optagelse.

5 Overvej lyden

Selv de dyreste tv'er har ikke nogen magtfuld lydgengivelse. Det tilbyder det slanke kabinet ikke. Så overvej, om du har brug for ekstra god lyd – hvilket du især vil nyde, når du ser film, koncertoptagelser og sport. Du kan få en såkaldt lydbar, der simulerer biogralyd for en rimelig penge. Denne lange, flade højttaler, som placeres under tv’et, kan med fordel suppleres med en subwoofer, der giver de dybeste lydfrekvenser et effektfuldt
volumenløft.

6 Den perfekte placering

Tv’et kan hænges op på væggen med et standard tv-opslag, eller det kan stilles mere eller mindre langt fra væggen på et bord. Tjek under alle omstændigheder, hvordan kablerne tilsluttes. Hvis du vil have tv’et placeret helt tæt til væggen, skal der være tilslutninger i siden eller i bunden af tv’et. Mange producenter placerer desværre stadig tilslutninger på bagsiden, så kablerne rager langt ud. Det er ikke pænt og forhindrer dig i at hænge tv’et helt tæt ind til væggen.

7 Prøv det gerne hjemme

Når du står i en butik med meget lys og et hav af tv’er ved siden af hinanden, har forretningen ofte skruet godt op for lyset i skærmene, og de fleste af os vil have tendens til at købe, det der lyser mest og ser mest blændende ud. Når du kommer hjem i mere dæmpet belysning, kan billedet opleves rædselsfuldt. Du bør derfor gøre dig selv den tjeneste at prøve de forskellige billedindstillinger – især dem, der er til filmbrug.

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,