Test: Cat S61: Mobilen er din værktøjskasse

Cat S61 er ikke bare en ualmindelig hårdfør smartphone, den er også udstyret med unikke features, der gør den anvendelig som et seriøst arbejdsværktøj.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Smartphones ligner efterhånden rigtig meget hinanden. Det er sjældent, man støder på nogen, der virkelig skiller sig ud. Men det gør Cat S61. Den har egenskaber som ingen andre mobiler på markedet.

Bygget som en tank

Der er tale om en smartphone i den helt hårdføre ende af skalaen. Den tåler fald fra 1,8 meters højde, høj varme og kulde samt en dukkert i saltvand. Skærmen er ligeledes stærk, udført i Corning Gorilla 5.

Målgruppen er især håndværkere, men private brugere vil også kunne drage nytte af nogle af dens særlige funktioner.

Billede af temperaturen

Cat S61 er forsynet med et termisk kamera. Det er skabt i samarbejde med Flir, som er blandt de ledende på markedet. Kameraet viser temperaturforhold, der hvor du peger det hen. De vises som et lag af varierende farver henover billedet.

Kameraet kan registrere varme helt op til 400 grader, hvilket giver mulighed for eksempelvis at finde fejl i motoren på en bil. Det vil dog typisk være de mere subtile forskelle, som er relevant at måle. Eksempelvis en utæthed i loftet, pulsåren på et dyr, der skal bedøves eller en defekt elinstallation. Kameraet kan også måle i mørke eller tæt røg.

Informationerne gemmes, hvis du tager et billede eller en video. Du kan så gå tilbage og se temperaturer specifikt for enhver del af billedet.

Måler afstande

Mobilen har også en laserbaseret afstandsmåler. Den gør det muligt at foretage opmålinger af rum og flader. Vil du have en ide om, hvor mange fliser, der skal købes til badeværelset, eller er du indretningsarkitekt og vil have overblik over dimensionerne i et rum, så kan du hurtigt få det.

Måleren kræver lidt kalibrering, men når det er klaret, så måler den faktisk ret præcist. Ikke så præcist at du kan stole blindt på resultatet, ned til de mindste millimeter, men nok til at du får en god fornemmelse af afstandene.

Er der noget i luften?

Luftkvalitet er værd at være opmærksom på, ikke blot som privatperson, men især også som maler, møbelsnedker eller anden håndværker, der har med materialer at gøre, som afgiver skadelige partikler. Cat S61 har luftmåler indbygget. Den kan fortælle dig, når luften overskrider den anbefalede mængde mikropartikler.

Den kan desuden vise temperatur og luftfugtighed, og samler det hele i en historik, så du kan gå tilbage og se, hvordan luftkvaliteten omkring dig har udviklet sig.

Luftmåleren giver rigtig nyttig indsigt, som kan bruges til aktivt at forbedre luften, hvad enten det blot handler om at udlufte oftere eller tager mere drastiske forhåndsregler for at skåne dit helbred. Det er en feature, som burde være i enhver smartphone.

Film under vandet

En sidste ting, der adskiller Cat S61 fra de fleste andre mobiler, er dens evne til at filme under vand. Selvom skærmen låser, når mobilen er i vand, kan du få kameraet frem med et dobbelttryk på powerknappen og så anvende volumeknapperne til at skyde foto og video.

Det fungerede dog ikke helt stabilt. Kameraet crashede under vores første par forsøg, men det lykkedes til sidst at få fine billeder i kassen.

Gigantisk batteri

Udover de nævnte features, så er Cat S61 sådan set en ganske almindelig Android-mobil. Processorkræfterne er ikke imponerende, og skærmen kunne godt være mere lysstærk, især i betragtning af, at det er en mobil, der i høj grad henvender sig til mennesker, der arbejder udendørs.

Features som fingeraftrykslæser og især ansigtsgenkeldelse, som gør det nemt at åbne mobilen, når hænderne er optaget, havde også været nyttige, men de er der ikke.

Bagkameraet tager nogenlunde billeder, men frontkameraet lever langt fra op til, hvad man forventer af en nyere smartphone. Til gengæld har Cat forsynet mobilen med et af de største batterier, vi har set. Med 4500 mAh løber du ikke tør de første tre-fire dage, og hvis du ikke bruger mobilen for heftigt, kan du strække det til næsten en uge.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S