Test: Garmin vivofit jr. 2: Aktivitetstracker til små tech-fans

Bevæger dit barn sig mere end dig? Det kan Garmins aktivitets-ur til børn svare på.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Wearables og herunder smart-ure eller smart-armbånd er blevet stigende populære, og ifølge flere undersøgelser er det især muligheden for selv-måling, der appellerer til en stor målgruppe.

Det er dog ikke kun voksne, der har mulighed for at måle deres daglige aktiviteter, og Garmin er nået til anden udgave af deres ur til børn nemlig Garmin vivofit jr. 2. Uret fås med to forskellige urremme begge af silikone, enten en fast rem, der skal glides henover hånden eller en variant med almindelig urrem.

Den faste rem kan børnene selv tage af og på – vel og mærke hvis deres hånd ikke er for stor, mens den anden rem ofte vil kræve voksenhjælp. De sidder dog begge godt, og selve urdelen kan tages ud, så man kan vælge en anden rem i en af de mange Disney-temaer, som Garmin har teamet up med.

Urdelen sad solidt i remmen, og på intet tidspunkt fik man indtrykket af, at den nemt kunne falde ud. Selve designet på urremmen har også betydning for en del af barnets oplevelse med uret, da den medfølgende app Garmin vivofit jr. vil ændre design alt efter, om du har valgt en Disney-prinsesserem, Star Wars-rem eller en af de andre valgmuligheder.

Nem brugergrænseflade

I appen kan du tilføje profiler til et eller flere børn og skræddersy dem med hver deres udvalgte remme (der er en kode i æsken, så du ”låser” temaet op), billeder af barnet, avatar m.m.

Under hvert barn er der et brugervenligt interface, der for både børn og voksne hurtigt giver mulighed for at se, hvor mange minutters aktivitet barnet har haft på dagen. Trackeren skal dog synces manuelt. Når barnet har opnået 60 minutter, vil dette låse oplevelser op i det medfølgende spil, der således skal være med til at motivere barnet til at være aktivt. Det er muligt at sætte appen i såkaldt Barn-tilstand, så du sikkert kan række din telefon til barnet for at spille dagens udfordring.

I appen er det også muligt at se, hvornår på dagen barnet har været aktivt samt se, hvor mange timer barnet har sovet og hvor mange timer, det har sovet let, dybt eller været vågen. Denne del er nok mest interessant for forældrene og kan måske være med til at vise, om barnet har sovet dårligt (hvis man nu var i tvivl). For yderligere at motivere barnet er det også muligt at lave en liste over opgaver, som barnet skal lave såsom børste tænder, hænge jakken op, eller hvad du ellers synes.

Når barnet har fuldført opgaverne, bliver det belønnet med virtuelle mønter, som barnet kan bytte til belønninger i appen, som du definerer (enten selv eller efter forslag fra appen). Har barnet opnået fem mønter, kan du f.eks. belønne med en tur i svømmehallen, en ny app eller hvad du mener er passende.

Appen er meget overskuelig, og børnene lærer hurtigt at se aktivitetsoversigten samt låse oplevelser op. Selvom især min ene mini-testperson efter to uger stadig gerne vil åbne nye baner op dagligt, er oplevelsen så begrænset og kort, at interessen hurtigt er ved at dale. Det er også muligt at udfordre andre med vivofit jr. til en skridt-udfordring, men dette krævede voksenhjælp.

Børnevenlige
temaer, overskuelig app, aktivitets- og søvnmåling samt
belønninger er pointen i vivofit jr. 2.

Alt i alt

Den lille skærm på vivofit jr. 2 var desværre lidt lyssvag, men de fleste gange var informationerne på skærmen såsom skridt, nået skridtmål, klokken, timer osv. nemme at se. Batterilevetiden er op til et år, og da det er et knapbatteri, er det nemt at udskifte. En anden god funktion er, at uret er ratet til 5 ATM, hvilket til børnenes store glæde betød, at de kunne tage det med i svømmehallen.

Garmin vivofit jr. 2 koster 749 kroner vejledende – men flere steder på nettet fås den til 500 kroner, og til den pris får du en solid og fornuftig aktivitetstracker til børn. Om du vil bruge belønningsdelen, er op til den enkelte, men det er spændende for måske især de voksne at se, hvor aktivt ens barn er (og hvornår) samt se søvnmønstret.

Om børnene vil gå med uret hver dag er måske mere tvivlsomt på lang sigt. Dette ændrer ikke på, at det er et godt køb, hvis aktivitetsmåling er i høj kurs hos dig og dine børn, og det er uden tvivl et af de bedste bud til børn på markedet lige nu.

Læses lige nu

    Banedanmark

    License Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    Danoffice IT

    Netværksarkitekt med kundeflair

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Platform X - Danmarks nye store konference for enterprise-platforme

    For første gang: Computerworld præsenterer stærkt program for Platform X

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS