Test: Mate.Bike Mate X+: Et monster af en elcykel

Mate X er en cykel af den ekstreme slags, forsynet med kæmpe dæk og et batteri, der ikke sådan lige giver op.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mate.Bike kom sidste år buldrende ind på markedet med den ene skandalesag efter den anden.

Selvom der måske var knap så godt tjek på markedsføring og kundeservice, leverede den danske producent faktisk nogle glimrende elcykler (du kan læse vores test af Mate S på aod.dk), og har da også på rekordtid formået at bygge et populært brand op.

Nu er de så ved at være klar med Mate X. Vi fik, som det første medie i Danmark, lov at tage en prøvetur.

Høj kvalitet

Mate X bygger på samme design og koncept som tidligere Mate-cykler. Den er foldbar, fås i vilde farver og har en bred midterstang, hvor batteriet er placeret.

Den er dog betydeligt mere massiv i stellet og har nogle kæmpestore dæk. Vi snakker ikke bare mountainbike-størrelse, men noget der nærmer sig en scooter.

Dertil kommer solid affjedring, så den ikke lader sig mærke af bump på vejen. Den enorme vægt gør samtidig også sit til at holde Mate X stabilt på vejen.

Det er ikke en cykel, du har lyst til at slæbe for meget rundt på.

Til gengæld er der tale om kvalitet af højeste kaliber. Hvor Mate S var tung at træde og plaget af pibende bremser, så er Mate X faktisk, trods den store vægt, okay at cykle på uden brug af elmotoren. Der er syv gode Shimano-gear, robuste pedaler og stærke bremser.

Vild acceleration

Det er selvfølgelig, når du fyrer op i elmotoren, at det for alvor bliver sjovt. Vi testede den EU-godkendte model med 250 W-batteri. Motor-assistancen var sat til den lovlige maks-grænse på 25 km/t. Så følger man fint med den gennemsnitlige cyklist på de danske cykelstier. Dog er man altid hurtigst over lyskrydset, for accelerationen er ret vild.

Ved at gå ind i en undermenu i kontrolpanelet er det muligt at bryde grænsen. Her fraskriver du samtidig Mate.Bike al ansvar. Vi prøvede at sætte den op på maks 60 km/t. Så langt kommer den dog slet ikke op i praksis. 32 km/t. var det højeste, vi nåede.

Så er der da også virkelig godt ryk i den.

Vi anbefaler selvfølgelig ikke, at man kører så hurtigt på offentlig vej, men eventuelt på en lukket bane er det fint.

Langt på batteriet

Graden af elmotor-assistance vælges via kontrolknapper ved venstre håndtag. På styret er en skærm, hvor du kan se hastighed, kørt distance og meget andet.

Herunder også batteritid. Indikatoren er dog ikke helt pålidelig. Ved endt kørsel kunne den være næsten i bund, mens den ved næste opstart kunne være næsten i top. Det kan dog være, at dette er rettet, når cyklerne officielt sendes ud til brugerne.

https://www.instagram.com/p/BvrMb9AhqCQ/?utm_source=ig_web_copy_link

Den testede model var en Mate X+ med ekstra stor batterikapacitet og hurtigoplader. Vi modtog den fuldt opladt og brugte den som vores primære transportmiddel rundt i København den uge, vi testede. Det gjaldt blandt andet daglige ture til og fra arbejde, mellem Vesterbro og Østerbro, 7-8 kilometer hver vej.

Det var imidlertid først den sidste dag, lige inden cyklen skulle afleveres, at batteriet var kørt i bund. Der havde den kørt 55 kilometer, og det absolut uden at spare på batteriet. Det er ret imponerende og betydeligt bedre end Mate S. Opladningen af batteriet tog 3,5 time, hvilket også er ganske godkendt.

Gennemført actioncykel

Mate X+ er måske ikke den cykel, der egner sig bedst til de daglige pendlerture til jobbet. De brede dæk og den store tyngde er ikke nødvendigvis en fordel på vores flade cykelstier.

Men til mere actionpræget kørsel i bumlet og udfordrende terræn er det et fremragende køretøj, som vi kun kan anbefale på det varmeste.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos