Test: Samsung Galaxy Buds Pro: Intelligente earbuds med stor lyd

Galaxy Buds Pro er ikke kun fuld af smarte funktioner, de er også de bedst lydende earbuds fra Samsung til dato.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samsung er ikke bange for at vove sig ud på dybt vand, når det gælder deres trådløse earsbuds. De nye Galaxy Buds Pro er en anelse mere konservative i design end de bønneformede (og ganske vellykkede) forgængere, Galaxy Buds Live (læs vores test her), men byder ikke desto mindre på nye ”cutting-edge” funktioner, der skiller dem ud i det efterhånden tætpakkede felt af prissammenlignelige konkurrenter.

Lukker op for lyden når du taler

Galaxy Buds Pro er kort sagt mere intelligente end de fleste. De har ikke blot effektiv aktiv støjreduktion med to niveauer og Ambient Sound, som lukker lyd ind fra omgivelserne. De kan også selv finde ud af at skifte mellem disse tilstande på de rette tidspunkter.

Begynder du eller en anden i nærheden af dig at tale, slåes noise cancelling fra, musikken pauses og der åbnes op for omgivelsernes lyde, så du kan føre en samtale. Du slipper dermed for at tage dine earbuds ud eller fumle med mobilen, når togkonduktøren kommmer forbi for at se billet eller lignende. Er noise cancelling ikke slået til, vil musikken alligevel pause, når der tales. Det fungerer upåklageligt, dog er lyden via headsettets mikrofoner ikke helt så naturlig som vi har oplevet hos visse konkurrenter.

Til gengæld er mikrofonerne forsynet med smart teknologi, som isolerer din stemme, dæmper vindstøj og lukker forstyrrende lyde ude, når du taler. Headsettet gør sig derfor godt til opkald og videochat.

Følger hovedets bevægelser

Det gør sig også glimrende til både musik, spil og gaming. Der er kælet for lyden. To separate drivere, her iblandt en stor 11 mm basenhed, giver flot detaljering og stor fylde. Bassen er ikke kun større men også mere veldefineret end vi har oplevet i earbuds fra Samsung før. Ved film får man glæde af 360 graders lyd med Dolby Head Tracking, som gør, at filmens lyd bevæger sig sammen med dit hoved. Det kan give en mere livagtig oplevelse. Ved spil kan man aktivere Spiltilstand, der minimerer forsinkelse i lyden.

Galaxy Buds Pro fungerer med alle smartphones og tablets, men der er nogle fordele, når der bruger dem med Samsungs egne modeller. Eksempelvis vil de automatisk skifte over på mobilen, hvis der kommer et opkald, når du ser film på din Galaxy-tablet. Når opkaldet er slut vil Buds Pro skifte tilbage til din tablet.

Batteritiden er ikke i top

Æsken er dejlig kompakt og de små vandtætte earbuds sidder godt i ørene. Batteritiden er dog ikke voldsomt stor. Cirka 5 timer, når ANC er slået til og yderligere 20 timer i æsken. Det vil dog være fuldt tilstrækkeligt for de fleste.

Det er lykkes på fineste vis at skabe et headset, der integrerer sig perfekt i Galaxy-universet, men uanset om du er Samsung-ejer eller ej, er der rigtig god grund til at overveje Galaxy Buds Pro.

Pris: 1.699 kroner

 

Mere om samme emne

KMD A/S

Projektleder

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Erfaren IT-tekniker indenfor serverhardware og datacenterdrift

Københavnsområdet

Epona A/S

IT Support Specialist

Sydjylland

Annonceindlæg fra Computerworld

Danmark i den digitale frontlinje: Forsvaret skal genoprustes – også online

Danmark står i dag i en ny type konflikt – en, hvor grænsen mellem fysisk og digital krigsførelse for længst er udvisket.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job