Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

København bliver el-taxa by: Nu udfases diesel-taxaen

En ny stor ladehub skabt af E:ON og Dantaxi giver københavnerne nemmere adgang til el-taxier. De nye lademuligheder er et stort skridt i retning af en udfasning af Københavns cirka 1.700 diesel-taxier.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danmarks største ladeoperatør E.ON og taxiselskabet Dantaxi åbner i dag Nordens største taxi-ladehub: Danhub – Powered by E.ON.

Her kan op til 400 taxier oplade i døgnet, og det dækker en stor del af hovedstadens nuværende behov.

Ladehubben giver københavnerne nemmere adgang til el-taxier, og de nye lademuligheder er et stort skridt i retning af en udfasning af Københavns cirka 1.700 diesel-taxier allerede i 2025.

For københavnerne bliver det fremover nemmere at praje en fuld opladet el-taxi. De fleste af byens nuværende cirka 300 el-taxier er tilsluttet Dantaxi, og blandt chaufførerne er problemerne med at finde en ledig ladestander efterhånden vokset sig så stort, at kapaciteten på de efterspurgte nul-emissionskøretøjer ikke kan udnyttes fuldt ud. Det forklarer Dantaxis kommercielle direktør Vibeke Wolfsberg, der har store forventninger til partnerskabet med E.ON, som hun mener, kommer byens borgere til gode:

”Vi har brugt alt for meget spildtid i at jage ledig strøm. Vores vogne cirkulerer ofte længe rundt for at finde en opladningsmulighed. Det går dels ud over kunder, men også de private elbil-ejere, der synes, at el-taxierne efterhånden fylder lige vel meget ved de offentlige ladestanderne. Partnerskabet vil være til stor fordel for københavnerne, nærmiljøet og taxichaufførerne."

Sidste dieseltaxi i garage i 2025

Vibeke Wolfsberg vurderer, at Danhub-konceptet vil betyde et boost i antallet af el-taxier i Danmarks hovedstad, og hun regner med, at Dantaxi kører deres sidste dieselbil i København i garage allerede i 2025:

"Efter ændring i lovgivningen og selvfølgelig Coronakrisen er der, blandt taxivognmænd, et opsparet behov for bilskift. En el-taxi giver flere kunder og lavere driftsomkostninger, men mange har været tilbageholdende netop på grund af manglen på ladestandere. Vurderingen er, at dette initiativ vil være hovedårsagen til, at 200 nye el-taxier kommer på gaden i København inden sommeren 2022, og antallet af dieseltaxier falder tilsvarende. For vores vedkommende kan dielseltaxien i København være forsvundet helt ud af gadebilledet om fire år."

8 gange bedre for miljøet

”En taxi kører cirka otte gange så meget som en privatbil – omkring 20 timer i døgnet. Derfor er den miljømæssige gevinst otte gange større, når taxier skifter til el. Det er selvfølgelig det vigtigste, men en central sidegevinst er, at vi samtidig bekæmper luftforurening i byerne, når vi får transporten over på el,” forklarer Pär Möller, Head of eMobility Nordic, E.ON.

Lynoplader op til 400 taxier i døgnet

"Det er den allernyeste opladeteknologi, som el-taxierne får adgang til. De fem lynladere kan lade op til ti taxier ad gangen. Lynladere er den absolut hurtigste opladning på markedet, og er derfor særligt vigtig for hyrevogne, fordi de ikke holder stille i længere perioder, som privatbiler gør. Lynladerne kan lade op til 300 kW, og derfor vil alle elbiler kunne lade det maximale bilens batteri er gearet til,” understreger Pär Möller fra E.ON.

Åbner i dag

Dato for den officielle åbning er den 11. maj kl. 16:00, hvor Transportminister Benny Engelbrecht åbner anlægget.

Placeringen Bådehavnsgade 42 i Københavns sydvestkvarter er valgt ud fra den korte afstand til blandt andet Kastrup Lufthavn. Indtil videre er det kun taxier tilsluttet Dantaxi, der kan lade i hubben.

Bliver projektet en succes, planlægger partnerne at etablere flere ladeanlæg i København, Aarhus, Aalborg og Odense.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere