Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Jysk satser stort på gaming - lancerer gamingstol i samarbejde med Razer

Til oktober lancerer Jysk en eksklusiv gamingstol i samarbejde med Razer, og der er flere gaming-produkter på vej.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den trehovedede slange, som er del af Razers logo, finder snart vej til Jysks butikker.

Rikke Høst Moustgaard, som er indkøber i Jysk, er stolt over, at kæden til 1. oktober 2021 kan sætte gamingstolen, som er lavet i samarbejde med Razer, til salg i 28 europæiske lande, hvor Jysk har butikker og webshops.

”Vi har i nogle år nu haft rigtig god succes med salget af gamingstole. Det virker til, at kunderne har fået øjnene op for, at vi også har et godt tilbud på den front. Derfor ser jeg det også som det næste naturlige skridt, at vi nu går sammen med et verdenskendt brand som Razer og tilbyder vores kunder noget helt særligt inden for den kategori,” siger Rikke Høst Moustgaard.

Se friske priser på gamingstole her.

Udover navnet Legen Type Z - Razer Edition har gamingstolen blandt andet 2D-metalarmlæn, memory foam-nakkepude betrukket med velour, trinløs låsemekanisme, XL 60 mm trykkontrollerede hjul og fuldt metalstel.

Gamingstolen får en pris på 1.999 kroner.

Flere produkter på vej

Tilbage i 2017 kom den første gamingstol i sortiment hos Jysk, som dengang tog lidt af en chance med så specialiseret et produkt. Salgstallene har dog kun bekræftet Jysk i, at det var den rigtige beslutning.

”Vi har tydeligvis ramt den rigtige timing, for efterspørgslen på gamingudstyr er kun steget siden da. Det er svært at sige, om vi har tiltrukket nye kunder med de her produkter, for det er et helt nyt segment, der er opstået. Men interessen findes i hvert fald hos vores kunder, og derfor har vi selvfølgelig også flere produkter på vej,” siger Rikke Høst Moustgaard.

Foruden Legend Type Z – Razer Edition-gamingstolen tilføjer Jysk i efteråret også et nyt gamingskrivebord med LED-lys ved navn Haldum og endnu en gamingstol med navnet Ranum, som også er spækket med LED-lys.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere