Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
I gamle dage, før Spotify og andre streamingtjenester fik sat sine poter på stort set al elektronisk musikforbrug, brugte man medier som kassettebånd, vhs'er og brændbare cd'er, når man ville kopiere sin yndlingsmusik. Den slags kopiering var ulovlig, men svær at komme udenom, så for at kompensere for musikerens økonomiske tab ved piratkopiering, pålagde man de pågældende medier en blankmedieafgift, som blev fordelt ud til kunstnerne.
I dag er den slags medier nærmest uddøde og derfor er indtægter via blankmedie-afgiften også faldet. Ifølge rettighedsorganisationerne er piratkopiering dog stadig et problem, der må kompenseres for. Kopieringen er blot rykket fra kassettebånd, cd'er osv til harddiske, hvortil brugeren ripper musik.
Derfor flytter man nu blankmedieafgiften til dette medie samt elektroniske enheder, der har en harddisk indbygget. Det gælder ikke kun stationære og bærbare computere, men også smartphones og tablets.
Aftalen blev vedtaget i starten af året, og effektueres nu, på den anden side af nytår.
https://www.altomdata.dk/computere-og-smartphones-bliver-dyrere-udvidet-afgift-vedtaget/
Lægges oveni prisen
Den nye ordning betyder, at du ved køb af enhver laptop, stationær, mobiltelefon eller tablet skal betale en afgift på 45 kroner. For harddiske er prisen 16 kroner, hvis kapaciteten er over 128 GB og 4 kroner under, hvis den er over.
Afgiften vil blive pålagt i butikken. Du skal derfor indregne den som en merudgift, oveni produktets vejledende pris.
Den rette løsning?
Mens der ikke er nogen tvivl om, at musikere i disse tider har udfordringer med at få rimelig betaling for deres musik, er der spørgsmålet, hvor velplaceret en afgift som denne er, når langt de fleste efterhånden lytter til musik via lovlige (om end i mange tilfælde underbetalende) streamingtjenester.
Hvad mener du? Er afgiften rimelig, og brænder du selv cd'er til harddiske, computere eller mobile enheder? Skriv din kommentar herunder ...
Fakta om blankmedieafgiften
Vederlagsordningen for eksemplarfremstilling til privat brug – i daglige tale kaldet blankmedieordning - blev indført i ophavsretsloven i 1992 og trådte i kraft den 1. januar 1993.Ordningen er blevet ændret flere gange siden da, men grundprincipperne er stadig de samme. Formålet med ordningen er at kompensere rettighedshavere til bl.a. musik og film for den lovlige privatkopiering, danskerne foretager.
Det er ikke kun Danmark, der har indført en kompensationsordning for privatkopiering. Det følger af EU-retten, at medlemsstaterne kan tillade lovlig privatkopiering af ophavsretligt beskyttet indhold under forudsætning af, at rettighedshaverne modtager en rimelig kompensation herfor. I overensstemmelse hermed har de fleste EU-lande, hvis lovgivning tillader privatkopiering, indført en kompensationsordning i form af afgifter på lagringsmedier.
Den nuværende danske blankmedieordning er toleddet og består dels af afgift på blanke cd’er, dvd’er, usb-stiks m.v. (blankmedievederlaget), dels af en finanslovsbevilling til rettighedshaverne (dvd-kompensationen).
Blankmedievederlaget (afgiften) betales af producenter og importører af de omfattede lagringsmedier til Copydan KulturPlus, der er godkendt af Kulturministeriet til at administrere vederlagsfordelingen til rettighedshaverne. I praksis overfører producenterne/importørerne afgiftens omkostninger til forbrugerne via højere priser på lagringsmedierne. Dette er i overensstemmelse med formålet bag reglerne, nemlig at det er dem, som privatkopierer, der skal betale.
Dvd-kompensationen er en supplerende statslig kompensation til rettighedshaverne via en finanslovsbevilling. Denne ophæves ifm. den nye ordning.
Det samlede vederlag til rettighedshaverne udgjorde i 2019 ca. 27,6 mio. kr., heraf udgjorde dvd-kompensationen ca. 22,4 mio. kr.
