Her er elbilerne der kører længst på en opladning

Valget af elbil bestemmes af pris og design – men måske især af rækkevidde. Så hvor langt kører de enkelte modeller egentlig?.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Drømmer du om en elbil? Så kender du nok bekymringen om, hvor langt den rent faktisk kan køre på en opladning. Det fører naturligt til spørgsmålet: Hvilken elbil kører længst på en opladning?

Det har det britiske bilmedie What Car? sat sig for at undersøge, og vi bringer her listen over de fem mest effektive modeller, som findes på det danske marked.

Rækkevidden er opgjort som såkaldt reel rækkevidde – altså den realistiske strækning i den virkelige verden. Den er bygget op på baggrund af en meget omfattende test, der afspejler, hvordan folk faktisk kører.

Man kunne frygte, at der blandt de fem bedste primært er meget dyre modeller. Og der er også nogle temmelig pebrede modeller imellem. Men det er opmuntrende at konstatere, at der er et par økonomisk overkommelige biler i toppen – og vinderen er faktisk den billigste af de fem.

 

Nr. 5: Tesla Model X 100D

Reel rækkevidde: 373 km.
Rækkevidde pr. kilowatt-time: 3,2 km.

 

Nr. 4: Tesla Model 3 Performance

Reel rækkevidde: 382 km.
Rækkevidde pr. kilowatt-time: 4,48 km.

 

Nr. 3/2: Jaguar I-Pace

Reel rækkevidde: 405 km.
Rækkevidde pr. kilowatt-time: 4,48 km.

 

Nr. 3/2: Kia e-Niro

Reel rækkevidde: 405 km.
Rækkevidde pr. kilowatt-time: 5,6 km.

 

Nr. 1: Hyundai Kona Electric

Reel rækkevidde: 414 km.
Rækkevidde pr. kilowatt-time: 5,76 km.

 

Vinderen er altså Hyundai Kona Electric. I den kan man på én opladning køre fra Skagen til Herning og tilbage igen – og stadig have 12 kilometer til overs. Bilen er blevet meget positivt anmeldt af FDM, og prisen er til at have med at gøre: cirka 294.995 kr.

Der er næppe tvivl om, at Jaguaren er sjovere at køre i, men der går da også omkring to en halv Hyundai på en Jaguar I-Pace.

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg