Smartphones [STORTEST]: Er de dyre mobiler pengene værd?

Priserne bliver fortsat højere, men hvad med kvaliteten? Giver det virkelig mening at betale 8000 kr. for en topmobil, og hvad får du i så fald for det enorme beløb? Vi tester fem flagskibsmobiler, der byder på befriende forskellighed.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi skal ikke forfærdelig mange år tilbage, før vi brokkede os over, at iPhone havde rundet en uhyrlig pris på 5000 kr. I dag får du ikke noget, der minder om en topmobil til den pris. Du skal have omkring 8000 kr. op af lommen for at få en smartphone i den øverste ende.

Men heldigvis er markedet ikke kedeligt for tiden. De fem mobiler, vi tester her, bringer nye features på bordet og er overraskende forskellige.

5G og hurtige skærme

Én ting er fælles dem alle, og det er 5G. Lige nu er det kun TDC, der giver adgang til dette, men i løbet af året er flere af de store danske udbydere klar med tilbuddet.

5G bør dog nødig være dit eneste argument for at opgradere. Der er heldigvis andre gode grunde. Eksempelvis skærmkvaliteten. Her er sket en væsentlig forbedring. Det handler ikke så meget om opløsning og kontrast, men om hastighed. De fleste producenter har øget opdateringshastigheden til minimum 90 Hz. I nogle tilfælde 120 Hz.

Læs også:

https://www.altomdata.dk/samsung-galaxy-note-20-ultra-test/

To skridt frem og et tilbage. Hurtige skærme og 5G er nemlig ikke ligefrem noget, der sparer strøm. Tværtimod. Så selvom batterierne er blevet større, er batteritiden ikke. Nogle af mobilerne tilbyder til gengæld imponerende hurtig opladning, men ikke alle.

Så kører megapixel-ræset igen

Vi har i mange år forsøgt at forklare, at megapixel ikke er alt, men lige nu er det faktisk mængden af pixel, der er blandt de tungeste argumenter, når producenterne vil sælge dig en mobil.

To af deltagerne byder på kameraer med hele 108 MP. De øvrige deltagere er også pænt oppe i pixel-tal. Det giver nogle nye muligheder i forhold til zoom og beskæring, men testen understreger samtidig, at et godt kamera fortsat ikke kan gøres op i antallet af pixel alene.

Annonceindlæg fra Computerworld

AI-agenterne kommer vrimlende

Virksomheder er på vej fra store sprogmodeller, der svarer på spørgsmål, til AI-agenter, der kan udføre opgaver på egen hånd. Det gør teknologien mere nyttig – og langt mere risikabel.

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S