Dét tjener musikere på Spotify

Spotify betaler en tredjedel af hvad kunstnere får hos musiktjenester som TiDAL og Amazon Unlimited. Se en opgørelse over udbetalingerne her ...

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Har du spekuleret på, hvad musikere egentlig får, når du afspiller et nummer på en streamingtjeneste? Thijs Nijenhuis fra hjemmesiden Start It Up gjort indtjeningen op. Han udgiver selv musik til streaming og fremlægger i denne artikel hans udbetalinger fra de forskellige services. De er gjort op i pris pr 1000 streams.

Udbetalingerne varierer dog en del. De betinges i høj grad af Spotifys samlede indtægter i de enkelte lande. Denne opgørelse skal derfor ses som et øjebliksbillede af, hvad der er udbetalt i et bestemt land (Holland) på et givent tidspunkt, hvilket kan give et pejlemærke på, hvordan niveauet ligger. Ikke som en endegyldig facitliste.

Spotify og Google blandt de lavtbetalende

Helt i bunden finder man den kinesiske streamingtjeneste NetEase med 0,41 dollars pr 1000 streams, efterfulgt af arabiske Anghami, som kun udbetaler 0,79 dollars pr 1000 streams.

Så lavt ligger Spotify trods alt ikke. Her får kunstnerne 2,29 dollars per 1000 streams. Det varer til cirka knap 15 kroner, og således et beløb på cirka 1,5 øre for afspilning af én sang.

Det er sammenligneligt med Google Play All Acces, som betaler 2,22 dollars per 1000 streams. Men det er stadig milevidt fra de bedst betalende tjenester. Faktisk er det blot en tredjedel af hvad Apple Music, Tidal og ikke mindst Amazon Unlimited betaler kunstnerne.

Napster med i toppen

Apple Music betaler 6,77 dollars pr 1000 streams, Tidal betaler 6,85 pr 1000 streams, mens Amazon Unlimited er helt oppe på 10,96 dollars pr 1000 streams.

Blandt de velbetalende tjenester finder man overraskende nok også Napster, som ellers for tyve år siden var berygtet for at lade brugerne stjæle musik fra kunstnerne. Dengang fungerede Napster som en fildelingstjeneste. I dag er blot navnet der er tilbage og bag streamingtjenesten finder man nogle af de store pladeselskaber. Hos Napster udbetales 7,88 dollars pr 1000 streams. Videotjenesten YouTube Red ligger også i den høje ende med 9,90 dollars pr 1000 visninger, når der er tale om musikindhold.

Se hele statistikken med udførlig beskrivelsen af de forskellige tjenester hos Start It Up.

I modvind for kontroversiel podcast

Spotify er i vælten for tiden. Med Neil Young i spidsen har flere af rockmusikkens store stjerner valgt at forlade streamingtjenester, i protest mod at den lægger platform til Joe Rogans kontroversielle podcast, som ifølge musikerne spreder misinformation om corona.

Neil kritisere samtidig musikkvaliteten på Spotify, der ikke, ligesom en del af konkurrenterne leveres i høj lossless kvalitet, men kun kan streames i komprimeret mp3-kvalitet. Spotify lovede ellers sidste år et HiFi-abonnement med bedre lydkvalitet, men det har vi endnu ikke set noget til.

 

Mere om samme emne

Event: Cyber Security Festival 2025

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Morten Eskildsen som UX Lead. Han skal især beskæftige sig med styrke bureauets kompetencer inden for UX og digital strategi i konsulentteamet og arbejde på tværs af alle afdelinger. Han kommer fra en stilling som CDO, UX & Digital Strategy Consultant hos Zupa. Nyt job

Morten Eskildsen

Signifly

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S