Test: Sonos Ray: Alsidig allround-højttaler til stærk pris

Der er ikke noget Ray gør bedre end andre højttalere i Sonos-sortimentet, men det alsidige og kompakte design, den velbalanceret lyd og ikke mindst den fine pris, gør den til en oplagt indgangsmodel for den, der ønsker en højttaler, der er god til både film og musik.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den ligger et lidt spøjst sted i Sonos' produktsortiment. Ray er hverken den bedste på nogen punkter eller den billigste. Man kunne derfor godt tænke, at den hurtig ville forsvinde ud i glemsel, men der er faktisk god grund til at tro, at den tværtimod vil blive en gigantisk succes.

I sin kombination af pris, design og features rammer den et punkt i markedet, hvor kundepotentialet formentlig er stort.

Med en pris på lidt over to tusind kroner er den til at betale. Ikke helt så billig som en Sonos One, til gengæld er den mere alsidig. Den er udformet som en soundbar, tunet til filmlyd og har optisk indgang samt IR-modtager, så du kan koble den på et tv og styre dem med din fjernbetjening.

Der er tilslutning til strøm, optisk og LAN bag på Ray. Der er tilslutning til strøm, optisk og LAN bag på Ray.

Samtidig udgør den en glimrende musikhøjttaler. Til soveværelset, sommerhuset eller teenageværelset er den således en prisoverkommelig løsning til at dække behovet for både musik- og filmlyd.

Løfter lyden i de fleste tv'er

På teknologi er den væsentligt mere skrabet end Sonos' øvrige soundbars, Sonos Arc og Beam gen 2, der med avancerede højttalerkonfigurationer og Dolby Atmos er mere rendyrkede tv-højttalere. Sonos Ray er i princippet blot en stereohøjttaler med to tweeters, to woofers og basreflekssystem.

Ray, nederst, er den mindste og billigste i Sonos sortiment af soundbars. Ray, nederst, er den mindste og billigste i Sonos sortiment af soundbars.

Det mere simple frontvendte højttaler-setup har dog den fordel, at Ray er fleksibel i sine placeringsmuligheder. Du kan sætte den ind i en tv-reol, uden det hæmmer lyden på nogen måde.

Sonos Ray fås også i sort. Sonos Ray fås også i sort.

DTS Digital Surround gør at du tilnærme sig en fornemmelse af surround og som Sonos' andre soundbars har Ray også funktioner til at dæmpe høje lyde, så man kan se actionfilm når ungerne sover og til at fremhæve stemmer, så de står klart og tydeligt.

Lyden er god nok til at den vil øge filmoplevelsen betragteligt på de fleste flad-tv'er. De centrale lydelementer midt i spektret står med stor klarhed mens den relativt dybe bund og de fine detaljer i toppen sikrer en afrundet og medrivende oplevelse. Vidden af lydbilledet er ikke så stor om Beam gen 2 men ikke desto mindre større end man skulle forvente. Vil du udvide lydbilledet, kan du, ligesom med Sonos' øvrige soundbars, tilslutte Sonos One-højttalere som satellitter for at skabe et ægte surround-setup.

Overbevisende musikhøjttaler

Ray har også TruePlay, så du kan tilpasse lyden rummets akustik og din position, hvor du sidder og ser film. Vi kørte konfigurationen i samme rum og på samme placering, som vi for nylig har kørt den på både en Arc og en Beam gen 2, dog var det væsentligt sværere at få den fuldført med Ray. Til sidst lykkedes det, og det strammede godt op i lyden. Det er imidlertid ikke en fejlfri proces, så generelt vi vil anbefale at du også prøver at foretage en EQ-justering selv og se om det eventuelt giver endnu bedre resultat end TruePlay-konfigurationen. Det er nemt at A/B-teste.

Vi endte med selv at fjerne en god del af bassen og hive en anelse op i diskanten. Det klarede væsentligt op i lydbilledet, som ellers druknede lidt. Bas er der nemlig overraskende meget af i den kompakte højttaler. Når man får den tæmmet tilpas, er den imidlertid med til at give en ganske overbevisende musikoplevelse, med et lydbillede, der når godt ud i spektret, både når det gælder den fyldige bund og de fine detaljer i diskanten.

Som en allround-højttaler til både film og musik klarer Ray sig således overraskende godt. Man vil opnå en tilfredsstillende oplevelse med begge typer indhold.

Alternativt indgangstrin til Sonos-universet

Ray er ligeså nem at sætte op som alle nyere Sonos-højttalere. Sonos-appen finder selv Ray, når du tænder den, og så sker opsætningen mere eller mindre af sig selv.

For at holde prisen nede er der skrællet nogle features af, som vi ellers er vant til fra nyere Sonos-produkter. Eksempelvis stemmestyring, hvilket dog giver ganske god mening, da det langt er alle der bruger denne feature, og da man i øvrigt stadig godt vil kunne betjene Ray med stemmen, blot man har en anden stemmestyret højttaler i nærheden eller bruger sin mobil.

Med Ray har Sonos således skabt en højttaler, der i kraft af sin alsidighed kan udgøre et mere interessant indgangstrin for mange brugere end den mere traditionelt udformede Sonos One. Som prisvenlig allround-højttaler den sig særdeles godt, dog havde vi gerne set en HDMI-indgang. Det havde godt alsidigheden endnu større.

Pris: 2.249 kroner

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub