Canon klar med to prisvenlige full frame-objektiver

Udvid spændvidden i dine foto med 24mm vidvinkel eller det 15-30mm makro-objektiv, som sælges til overkommelige priser.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Udvalget af objektiver til Canons glimrende full frame-kameraer er vokset yderligere her til sommer. Canon har meldt sig klar med to nye fullframe RF-objektiver, der lægger i den overkommelige ende af prisskalaen.

Lysstærk vidvinkel

RF 24mm F1.8 MACRO IS STM er et kompakt og alsidigt 24mm-vidvinkelobjektiv med fast brændvidde, der benytter det intelligente design i Canons RF-fatning. Som et fast, lysstærkt objektiv med billedstabilisering er RF 24mm F1.8 MACRO IS STM velegnet til brug i miljøer med svagt lys, takket være dets maksimale f/1.8-blænde og blændens cirkulære design med 9 lameller. Dette nye objektiv fremstiller også en blød baggrund, så motivet fremstår skarpt. Når det bruges sammen med et kamera med en APS-C-sensor giver dette objektiv en effektiv brændvidde, der modsvarer 35mm.

Med en vægt på blot 270 g og en STM-motor af gear-typen får man hurtige og lydsvage fokuseringsevner i kompakt format. Det gør RF 24mm F1.8 MACRO IS STM velegnet til rejse- og landskabsfotografer, der er på farten. Objektivet har med en mindste fokuseringsafstand på 14 cm (0,5x forstørrelse) et stort kreativt potentiale, og det giver fotografer og vloggere mulighed for at fokusere på deres motiv på meget tæt hold, samtidig med at de kan fotografere miljøet omkring det.

RF 24mm F1.8 MACRO IS STM er udstyret med en objektivkontrolring, der kan tilpasses af brugeren, så fotografer enkelt kan finjustere ISO, blænde og skifte mellem AF-metoder. Objektivets dedikerede fokusring giver også større kontrol under manuel fokusering. Når RF 24mm F1.8 MACRO IS STM bruges sammen med kompatible kameraer vises objektivinformation, hvilket giver endnu bedre hjælp til fokusindstillingerne. RF 24mm F1.8 MACRO IS STM er opbygget af 11 linseelementer i 9 grupper og benytter Super Spectra Coating for at modvirke ghosting og flare, så brugerne kan være sikre på at få højkvalitetsbilleder hver gang. Og man kan være tryg ved, at man altid får skarpe stillbilleder og helt jævne videoer, eftersom RF 24mm F1.8 MACRO IS STM har en 5-stops optisk billedstabilisator, som kan udvides til 6,5 stop, når det bruges sammen med et EOS R-kamera med In-Body Image Stabilizer (IBIS – indbygget billedstabilisator).

Udvid din synsvinkel

RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM tilbyder 15-30mm-zoomområde og har en 5,5-stops optisk billedstabilisator, så man kan fotografere ved længere lukkertider og optage håndholdte videoer. Når man bruger dette objektiv sammen med et EOS R-kamera med In-Body Image Stabilizer, kan man opnå op til 7 stop for rystefri og skarpe stillbilleder og videoer. Vægten er blot 390 g og RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM har et kompakt og robust design. En steppermotor med ledeskrue gør, at man hurtigt kan fokusere på bevægende motiver. Den støjsvage STM-motor er også velegnet til at optage videoer og giver vloggere og content creators et værktøj til professionelle film.

Objektivet har også fine makroegenskaber. Takket være 0,52x forstørrelse kan fotografer eksperimentere med det manuelle fokus for at opdage verden i close-up. RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM's nye optiske design har asfæriske og præcisionsstøbte linseelementer og objektivbelægninger, så man kan fange alle detaljer. Med den kombinerede fokus- og objektivkontrolring kan brugere ændre indstillinger, uden at tage øjet væk fra scenen eller motivet.

Canon RF 24mm F1.8 MACRO IS STM – Vigtigste egenskaber:

• Pris: 6.149 kroner
• Kompakt, fast 24mm-objektiv
• Stor f/1.8-blænde med 9 lameller
• 5-stops optisk billedstabilisator (CIPA-standarder)
• 6,5-stops kombineret billedstabilisator med udvalgte EOS R-kameraer (CIPA-standarder)
• Kompakt og let – vejer kun 270 g
• STM-motor af gear-typen
• Mindste fokuseringsafstand på 14 cm med 0,5x forstørrelse

Canon RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM – Vigtigste egenskaber:

• Pris: 5.699 kroner
• Ultravidvinkel-zoomobjektiv med en brændvidde på 15-30mm
• 5,5-stops optisk billedstabilisator (CIPA-standarder)
• 7-stops kombineret billedstabilisator med udvalgte EOS R-kameraer (CIPA-standarder)
• Let objektiv, vejer kun 390 g
• STM-motor med ledeskrue
• Maksimal forstørrelse på 0,52xi
[i] Ved en 15mm-brændvidde i MF-mode.

Læses lige nu

    Danoffice IT

    Head of Business Enablement

    Københavnsområdet

    Aller Leisure A/S

    Nyuddannet softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S