Det optimale hjemmekontor: 3 steder du skal fokusere

Når hjemmet skal forvandles til et kontor, er der visse ting, du ikke kan være foruden. Her fører vi dig igennem de vigtigste overvejelser, før du indretter dit hjemmekontor.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Pandemien lærte os at arbejde hjemmefra, men det var ofte en nødløsning, og mange arbejdede med dårlige computere, sad ved dårlige borde, med dårlig belysning og meget mere.

Så skal hjemmekontoret være en fast del af hverdagen – hvilket det er blevet for mange – er det vigtigt at ofre nogle tanker på, hvordan hjemmearbejdspladsen kan blive så optimal som muligt. Her fører vi dig gennem de vigtigste over-vejelser inden for tre områder: hardware, ergonomi samt sikkerhed og software.

1 Sikkerhed og software

Hjemmearbejdspladser stiller særlige krav til sikkerhed og software. Her er det grundlæggende.

VPN

Du skal have VPN på din smart-phone og på din arbejdscomputer, så du har en sikker kommunikationsforbindelse til din arbejdsplads.

Sikkerhedssoftware

Din computer og (hvis muligt) din mobiltelefon skal have velfungerende og opdateret sikkerhedssoftware. Her er det vigtigt, at den sikkerhedssoftware kan styres og opdateres fra din virksomheds it-afdeling, så den altid indeholder de nyeste opdateringer.

Firewall

De fleste sikkerhedsprogrammer indeholder en firewall, som naturligvis bør være slået til og opdateret. Men du bør også sikre, at din routers indbyggede firewall er slået til og ikke mindst er opdateret.

Den indbyggede firewall i Windows 11 er ganske fin, men langt fra god nok til hjemmearbejdspladsen.

Du bør i den sammenhæng altid have en dedikeret firewall for at sikre den bedst mulige sikkerhed. Tal med den it-ansvarlige på din arbejdsplads.

Kontorprogrammer

Du har brug for at arbejde med tekstdokumenter og måske regneark og præsentationer. Derfor skal du have adgang til en kontorpakke som Microsoft Office 365. Men hvis du ikke har adgang til den gennem dit arbejde, så kan du overveje et gratis program som LibreOffice eller tjenesten Google Work-space. Der kan dog være kompatibilitetsproblemer med det dominerende Office 365.

De fleste virksomheder tilbyder adgang til Office 365. Men der er gratis alternativer, for eksempel LibreOffice.

2 Få ergonomien på plads

Det fysiske velbehag betyder meget. Det kan du hjælpe på vej med ordentlige møbler.

Hæve/sænkebord

Du skal have en arbejdsplads, hvor du kan sikre den bedste arbejdsstilling og ikke mindst en fleksibel arbejdsstilling. Hævesænkebordet er nødvendigt. Du behøver ikke det største, men det er vigtigt, at du kan skifte arbejdsstilling i løbet af dagen.

God stol

Du skal også have en god stol, når du arbejder. Det er vigtigt, at du kan justere højden, at den er stabil og giver en god lændestøtte.

Plads til printer og papirer

Når du arbejder hjemmefra, har du brug for et sted, hvor du kan stille printer, lægge papirer, mapper og så videre. Det er en fordel, hvis det bord nemt kan flyttes, så udstyret og papiret ikke er for iøjnefaldende i hjemmet, når der ikke er brug for det.

Det er svært at undvære et bord, som kan justeres i højden. Det er vigtigt at kunne skifte kropsposition med mellemrum.

Det er svært at undvære et bord, som kan justeres i højden. Det er vigtigt at kunne skifte kropsposition med mellemrum.

3 Her er den hardware du skal have

Hjemmekontorets basis er den valgte hardware – lige fra computer og mus til mobiltelefon.

Bærbar pc

Som hybrid medarbejder kan du ikke undvære en bærbar computer. Du kan tage dit arbejde med frem og tilbage til arbejdspladsen uden problemer, og du blander ikke arbejde og privatliv på computeren. Laptoppen skal være stærk nok til de mest almindelige kontoropgaver, men ikke voldsomt dimensioneret som en arbejdsstation eller en gaming-laptop. Vores anbefalinger til grundlæggende specifikationer:
> Processor: Intel Core i5
> Skærm: 13,3” eller 14”
> Lagerplads: 512 GB
> Hukommelse: 8 GB

Skærm

Du skal ikke sidde derhjemme og arbejde på den bærbare computers lille skærm. Du skal bruge en fornuftig skærm til dit arbejde. Størrelsen bør være omkring 32”, det giver masser af skærmplads, uden at fylde hele skrivebordet.

Den skal kunne vise 4K, og den skal have blålysfilter for at skåne dine øjne.

For at sikre en god arbejdsstilling skal skærmen kunne hæves og sænkes, og vinklen skal kunne justeres, så du kigger vinkelret ind på skærmen, når du sidder på din kontorstol. Du skal ikke kigge ned, men fremad, når du arbejder.

Tastatur og mus

Når du sidder derhjemme og arbejder, bør du ikke benytte den bærbare computers tastatur eller touchpad. Det kan give en dårlig arbejdsstilling med risiko for musearm/-skulder og ondt i ryggen.

Det er meget individuelt, hvad der udgør et godt tastatur, men du børe sikre god håndledsstøtte, og at du kan vinkle tastaturet opad, så du får den bedste arbejdsstilling.

Musen skal gerne være så ergonomisk som muligt – find en model, der passer til din hånd, og hvor du ikke skal løfte hånden for at bruge den. Så meget støtte til hånd og fingre som muligt er en fordel.

Samtidig bør både mus og tastatur være trådløse. Færre ledninger på bordet gør rengøring lettere, og du kommer ikke så let  i karambolage med en kaffekop eller andet.

Printer

Vi skriver måske ikke så meget ud som tidligere, men du kan ikke have et hjemmekontor uden en printer. Her er en blækprinter et godt valg. Den skal ikke varmes op, den støjer ikke, og de fleste blækprintere skriver ganske fortrinligt ud i både farver og sort/hvid.

Medmindre du har helt specielle behov, skal du ikke gå efter en A3-printer, men nøjes med en A4-printer. Printeren bør naturligvis både kunne scanne og kopiere, hvilket de fleste kan. Derudover bør den have individuelle farvepatroner, så du kan udskifte en ad gangen. Printeren bør også understøtte udskrift fra smartphone, hvilket de fleste kan i dag.

Backup

Medmindre du arbejder direkte på din arbejdsplads system, bør du have backup tilsluttet din laptop. Den bør være automatiseret, så du ikke skal huske at tage backup af dine vigtige filer. En ekstern harddisk/ssd med tilhørende backup-program kan let tilsluttes direkte via USB. Disken bør som minimum være med dobbelt så stor lagerkapacitet som på din computer. Den bør også kunne krypteres, så du kan være sikker på, at dine vigtige filer er beskyttede, selvom du skulle miste disken under transport.

Router

Du har sikkert allerede en router i huset, men måske er det tid til at opgradere den. For at sikre god dækning overalt i boligen kan du overveje en mesh-router – og routeren skal selvfølgelig have den nyeste trådløse standard, Wi-Fi 6. En god router indeholder også en god firewall, og den er nødvendig.

Webkamera og headset

Som hybrid medarbejder deltager du i onlinemøder. Derfor bør du have et godt eksternt webkamera, som kan placeres i den optimale vinkel, hvor du præsenteres bedst. Dermed kan du også hive stikket ud efterfølgende, så du ikke skal være nervøs for at blive overvåget.

For at sikre at du både kan høre og blive hørt, skal du have et godt headset. Det skal være behageligt at bruge, og det skal have en god indbygget mikrofon. På den måde undgår du også at forstyrre resten af husstanden, når du deltager i onlinemøder.

Smartphone

En mobiltelefon er selvfølgelig standardudstyr. Men du bør sikre, at den kan kontakte din arbejdsplads sikkert. Derfor skal den have installeret en god VPN, der altid skal bruges, når du kommunikerer med ”kontoret”.

Herudover er det vigtigt, at din smartphone kan afvikle de apps, som er krævet af arbejdspladsen, samt at din virksomhed kan slette følsomt indhold på den, hvis du taber den, eller den bliver stjålet.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger to sektionschefer til Systemafdelingen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen