VM-guiden 2022: Udvalgte produkter til VM i fodbold

VM-tema: Når det går løs ved VM i herrefodbold, kan vi vist godt være enige om, at man absolut ikke må gå ned på teknologi. Der findes masser af produkter, som holder dig godt kørende gennem alle runder. Men AODs redaktion har specialudvalgt syv særlig spændende enheder fra årets test-høst.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.


Tablet: Samsung Galaxy Tab S8 Ultra

Samsung har gjort sit for at perfektionere tablet-kategorien med Galaxy Tab S8-serien, som definerer toppen af tablet-markedet. I denne serie er Galaxy Tab S8 Ultra en tablet som ingen anden. Det er den først og fremmest i kraft af en kæmpe skærm. Hele 14,6” måler den – som en halvstor laptop.

Tabletten er dog hverken tung eller kluntet, for det er stort set ikke andet end en skærm. Den går næsten ud til kanterne, og det er lykkedes at gøre det matsorte aluminiumchassis rekordtyndt. Kun 5,5 mm måler Tab S8 Ultra i tykkelsen, mens den vejer beskedne 728 gram.

Der er anvendt en Super Amoled-skærm, som giver et exceptionelt farvestærkt og kontrastrigt billede, viser AODs test fra tidligere på året. Sortniveauet er mildest talt imponerede, og der er masser af lys i skærmen. Med 120 Hz opdateringshastighed glider alt indhold over skærmen med flot smidighed, også spil, som virkelig gør sig godt på Tab S8 Ultra.

Pris 10.499 kr. (5G/128 GB)

Se testen af Samsung Galaxy Tab S8 her

Se introartiklen til VM-temaet her

7 ting, der gør din tv-oplevelse større

Desuden er der løbende tests af tv'er og lydbarer i de kommende uger. Følg med på aod.dk.

Lydbar: Sonos Ray

Hvis lydbaren til tv’et ikke skal fylde for meget i møbellandskabet og blot give det løft til tv-lyden, som får dig til at engagere dig i en fodboldkamp, hvor hverken de store nationer eller Danmark deltager, så er Sonos’ mindste model måske det, du skal gå efter.

På teknologi er den mere skrabet end Sonos’ øvrige soundbars, Sonos Arc og Beam gen 2. Sonos Ray er en stereohøjttaler med to tweeters, to woofers og basreflekssystem.

Det mere simple frontvendte højttaler-setup har dog den fordel, at Ray er fleksibel i sine placeringsmuligheder. Du kan stille den ind i en tv-reol, uden det hæmmer lyden på nogen måde. Lyden er god nok til at forbedre tv-oplevelsen markant, viser AODs test. De centrale lydelementer midt i spektret står med stor klarhed, mens den relativt dybe bund og de fine detaljer i toppen sikrer en afrundet og medrivende oplevelse.

Pris 2249 kr.


Øretelefon: Sennheiser TV Clear

Dette sæt øretelefoner er ganske specielle. Det er nemlig udviklet til kun at gengive lyden fra et tv. At der er tale om en in ear-løsning, gør det også mere udholdeligt at bære sættet i så lang tid, at man både kan se en kamp og lytte til analyserne bagefter.

En medfølgende sender skaber forbindelsen til tv’et. I TV Clears app kan du bestemme, hvad du skal kunne justere med øretelefonernes touchknapper, og hvor meget du vil høre af omgivelserne.

AODs test afslører, at lyden er meget tydelig. Musikgengivelse er detaljeret, måske lidt til den lyse side. Men det er fint til tv-kigning og jazz eller klassisk musik.

Pris 2999 kr.


Mobiltelefon: OnePlus Nord CE2 Lite

En mobiltelefon er uundværlig, også under VM i fodbold. For du kan jo være på arbejde eller på farten, mens de afgørende kampe bliver spillet.

Det er svært at se fodbold på en lille mobilskærm. Men selvfølgelig kan det blive nødvendigt i en snæver vending. Så har du i det mindste brug for en lysstærk skærm med høj opdateringsfrekvens. Og begge dele leverer denne OnePlus-telefon. Snapdragon 695-processoren har tilmed tilstrækkelig med kræfter til at vise action uden hakken, så længe mobilnettet kører, som det skal.

Det største plus er imidlertid, at Nord CE2 Lite er virkelig billig. Det er svært at se grunden til, at du blot på grund af fodbold skulle vælge en meget dyrere telefon. Tekstbaserede live-opdateringer er under alle omstændigheder det, som fungerer bedst på en mobil.

Pris 1999 kr. (128 GB)


Projektor: Epson EH-LS11000W

En tv-projektor kan noget særligt: et stort billede. Hvis du ikke kan få sportsoplevelsen overvældende nok, så skal du droppe 50”-tv’et og springe ud i for eksempel denne tv-projektor fra Epson.

Det er en typisk tv-projektor for toppen af markedet her i 2022. Og den kan virkelig dimensionere en fodboldkamp, for billedet kan blæses op i 200” i 4K. Laserteknologien giver lang levetid, men også en høj lysstyrke (2700 lumen) og et enormt kontrastforhold.
AODs test afslører, at denne projektor leverer høj lysstyrke, gode detaljer, og at billedet står behagelig roligt.

Pris 36.399 kr.


Router: Netgear Orbi RBKE963 AXE11000

Dette mesh-sæt med Wi-Fi 6E er et af de absolut stærkeste på markedet lige nu. Det vil sikre trådløs fodbold ud i alle hjemmets kroge. Billigt er det ikke, men hvis du er kompromisløs, så er det her, du kan lande.

RBKE963 består af tre enheder – en router og to satellitter – i firmaets karakteristiske Orbi-design, der er nemt at integrere i både business- og boligmiljøer.

Systemet understøtter også det i mesh-verdenen helt nye 6 GHz-frekvensbånd. Den totale teoretiske hastighed opgives til 11 Gbps (AXE11000), og det skal række til håndtering af helt op til 200 klienter fordelt over et areal på op til 600 kvadratmeter. Så du kan invitere hele familien hjem – inklusive grandfætre og grandkusiner – til Danmarks åbningskamp.

Pris 13.190 kr.


TV: Panasonic TX65JZ200E

Det her tv er ikke helt nyt. Men det er fremragende, og skulle du ligefrem finde det til en god pris, så er det vist bare at slå til.

Vi havde det på testbænken i en duel mod en fremragende tv-projekter, og Panasonic-tv’et løb med sejren. Ikke så underligt. For når du tager et professionelt 4K OLED-panel og parrer med en producent på markedet, som er blandt de bedste til at styre hele billedfladen og dens farver, så får du et af klassens bedste tv-billeder. Det står klart med flot dybde, glød i farverne og med god lysstyrke.

Flade tv-skærme er lig med flad lyd. Men her får du meget mere af stadion-stemningen med end ellers. Panasonic har sat alle sejl til og har solide højttalere monteret bagpå. De leverer simpelt hen noget, man tør kalde ægte surround.

Pris 19.000 kr.

 


Se introartiklen til VM-temaet her

7 ting, der gør din tv-oplevelse større

Desuden er der løbende tests af tv'er og lydbarer i de kommende uger. Følg med på aod.dk.

Annonceindlæg fra Computerworld

Defence Tech Denmark hjælper virksomheder med at bringe innovation ind i forsvarssektoren

Et nyt nationalt initiativ fra Industriens Fond, EIFO og Innovationsfonden – eksekveret af DTU Science Park og Teknologisk Institut– skal bygge bro mellem startups, SMV’er og Forsvaret.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car