Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Den gode nyhed er, at bæredygtighed hænger virkeligt godt sammen som business case.
Den dårlige nyhed er, at det kræver noget rugbrødsarbejde, som it-funktionen har svært ved at få gjort. Og dertil kommer et behov for at give budgetprocessen og måden vi planlægger investeringer på et holistisk serviceeftersyn.
I mange virksomheder kan man sikkert nikke genkendende til et eller flere af disse tre ræsonnementer:
”Ja, serveren er gammel, men vi lader den lige køre et kvartal til.” Problem: Meget højt strømforbrug på en lillebitte del af det it-mæssige workload.
”Vi bliver målt på risikominimering og leverancen til forretningen skal være kørende 24/7; vores eget klimaaftryk kender vi ikke, og det er jo også bare en brøkdel af alle virksomhedens tusind laptops.” Problem: Potentiale for bæredygtighed går tabt på grund af manglende overblik.
”Vi kan forlænge supporten på den gamle server i et år for en ”10’er”. Hvorfor skulle vi så give ”40” for den nye?” Problem: Når strømforbruget og klimaaftrykket er nogle andres problem, så taler økonomisk logik ikke til fordel for bæredygtigheden.
Måske er disse holdninger blandt årsagerne til det billede, som en undersøgelse fra Uptime Institute pegede på for et par år siden.
40 pct. at serverne i datacentrene er over fem år gamle, bruger 66 pct. af strømmen og løfter 7 pct. af arbejdsopgaven. Et skræmmende billede, som helt sikkert stadig er aktuelt. Ikke mindst de stigende strømpriser taget i betragtning.
Automatisk udfasning
Som bekendt bliver vi hele tiden dygtigere til at levere datakraft. Både i ren performance og i forhold til bæredygtighed.
Derfor kan man faktisk sætte det på formel at optimere sit samlede workload både i relation til opnået service, strømforbrug og samlet klimaaftryk.
Man kan reelt planlægge sin egen balance mellem ydelse, økonomi og bæredygtighed.
Det er i princippet ren matematik, og med et overskueligt antal variabler. Eksempelvis er jeg fascineret af virksomheder, der allerede ved installation af en ny node i datacentret kender datoen for, hvornår samme node tages ud igen.
Problemet er altså, at mange virksomheder bruger for meget strøm og køling på deres workload, styrer på kort sigt og smider penge ud ad vinduet på langt sigt.
Nogle steder køber man mere kapacitet ind her-og-nu bare for at være på sikre side. Fraværet af metodisk, langsigtet og tværgående overblik koster ikke kun på likviditeten, men i særdeleshed på klimakontoen.
Som sagt tror jeg ikke, at det er viljen, der mangler. Og selv om vi er oppe mod nogle organisatoriske forhindringer, så er der alligevel meget man kan gøre. Det værste man kan gøre, er ingenting at gøre.
Kig på gamle assets
Hvis man ikke har tid og kræfter til at gøre det ordentligt og helt i bund, så er min klare anbefaling, at man kigger på sine gamle assets.
Hvad koster de i strøm og køling? Hvor stor en del af workload tager de? Her ligger de hurtigste og nemmeste quick-wins, og der vil være en god business case i at udfase gammel teknologi.
Hvis man så vil tage næste skridt, må man lave det sure rugbrødsarbejde. Den samlede workload og den samlede infrastruktur skal dokumenteres i detaljer i forhold til bæredygtighed (strøm, køling, genanvendelighed).
Har man dette overblik på plads, vil mange logiske handlinger melde sig helt af sig selv.
Det kan handle om, hvilke servere og storage-enheder, vi skifter først. Og dette jo baseret på de applikationer og services der skal leveres til organisationen.
Måske nogle af disse skal pensioneres, andre omskrives eller opdateres, osv. Således kan der jo også ligge en massiv besparelse på licenser, som i mange tilfælde følger antallet af noder og kerner med mere.
Alliance med CFO
Men det kræver selvfølgelig en seriøs alliance med finans-funktionen, for payback ligger i det lange sigt og i livstidsværdien af de enkelte assets.
Derfor kræver bæredygtighed på dette område et opgør med kvartalsstyring på it-investeringsområder.
Vi skal have en længere beslutningshorisont, og vi skal medtage de elementer – eksempelvis strøm - som ikke nødvendigvis er CIO’ens hovedpine. Og vi skal selvfølgelig helt væk fra at overforbruge kapacitet, som står ubenyttet hen, blot fordi CIOs så senere undgår at bede om lov til at investere.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.