Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det europæiske PSD2-direktiv var tænkt som en rambuk mod de etablerede banker, således at fintech-selskaber kunne få adgang til en række værdifulde bankfunktioner og derigennem skabe mere innovation og værdi.
For eksempel skulle man kunne initiere bankoverførsler mellem to bankkonti i EU, tjekke op på transaktioner på en bankkonto og se, hvorvidt der var dækning på en konto.
Det hele skulle gøres tilgængeligt via et åbent API – altså en generisk adgangsvej til EU’s banker.
Tiden er gået med meget snak, men vi har endnu ikke nået et stadie, hvor almindelige it-virksomheder kan få adgang til al denne funktionalitet i tilstrækkelig udstrækning.
Faktisk er der stadig store barrierer. Det går ud over dansk innovation og åbenlyse forretningsmuligheder, når man bevæger sig omkring banktransaktioner.
Det var ellers netop formålet med PSD2 at sætte skub på værdifulde nyskabelser inden for banksektoren.
Man skal ikke klappe for tidligt
Selv om der allerede nu tales om PSD3, skal man ikke klappe for tidligt, eftersom der hermed formentlig vil ske opstramninger omkring sikkerheden, hvilket vil gøre onboarding af kunder osv. mere besværlig.
Det vil begrænse de fordele, en simplificering ellers ville kunne give til brugerne, og øge adaptionsgraden af nye, innovative overførselsfunktioner.
I Danmark er der nærmest monopol på at flytte penge fra én konto til en anden på tværs af banker.
Mens nogle services fungerer, er de ikke nutidige; pengene flyttes ikke på splitsekunder, men typisk i forskellige batches, der gennemføres på specifikke tidspunkter af døgnet, typisk med en dags forsinkelse og ikke i weekender og helligdage.
De er også bygget på forældede it-løsninger; filupload og ikke API’er.
Det hæmmer innovationen, og danskerne går glip af en lang række fordele, som kunne have fulgt med digitaliseringen af bankerne, herunder hastighed og fri konkurrence.
For høj compliance vil også sætte en fod i døren
Selv når bankerne får åbnet helt op, vil det ikke undtage dem fra Finanstilsynets høje krav.
Det bliver et kapitel for sig – se bare, hvordan omfanget af hvidvaskningsprocedurer i de seneste år er eksploderet.
For eksempel skal din bogholder køre KYC (know your customer), hvilket generelt forekommer som fuldkommen overkill.
Det lægger et enormt pres på agile virksomheder og gør brugerens sign-up proces unødigt kompliceret. Konsekvensen er, at færre digitaliserer deres arbejdsgange.
Sænk barriererne og skab mere innovation
Der skal uden tvivl være en form for ekstra kontrol i overførselsøjemed, men vi må også acceptere, at verden er digital og har andre kontrolmekanismer end gammeldags formularer.
Desuden bør alle aktører have adgang til den samme funktionalitet, så store spillere som Apple ikke får urimelige konkurrencefordele – som de for eksempel har med Apple Wallet.
Her kan brugerne med ganske få klik og uden større tjeks gøre et fysisk kreditkort digitalt. Tænk, hvis dette var tilgængeligt for helt almindelige apps – at man kunne koble sit kreditkort direkte ind i en app.
Med andre ord er vi ikke digitale nok i Danmark, hvad angår banker, overførsler og generel information om kunders bankkonti.
Jeg vil gerne opfordre de danske politikere til at trække i arbejdstøjet, så bankerne kan komme op i en ny digital elite-liga.
Det vil alt andet lige give mulighed for, at flere digitale virksomheder kan blomstre op, og virksomheder og forbrugere kan få mere gavn af digitale muligheder.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
