Artikel top billede

(Foto: Digitaliseringsstyrelsen/PR)

Plan i oktober? Digitaliseringsstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på den nationale cybersikkerhedsmåned

I oktober er det national cybersikkerhedsmåned i Danmark. Nu opfordrer Digitaliseringsstyrelsen virksomheder til at bidrage med et event.

Lige nu er de fleste medarbejdere rundt om i landets virksomheder så småt på vej tilbage på arbejde efter sommerferien. Og det kan være opgaverne på skrivebordet allerede står i kø.

Stod det til Digitaliseringsstyrelsen, så er en af opgaverne, der bør ligge i bunken, forberedelserne til den nationale cybersikkerhedsmåned, som løber af stablen i oktober.

"Din telefon ringer. Det er banken. De fortæller, at du skal skynde dig at overføre din opsparing til en anden konto, da en svindler er i gang med at stjæle dine penge. Det haster, så du gør, som banken siger. Opkaldet afbrydes. Og hurtigt efter er pengene forsvundet fra din konto. Du har været udsat for svindel."

Sådan lyder indledningen på et indlæg fra Digitaliseringsstyrelsen, der opfordrer alle virksomheder til at tage del i månedens program ved at deltage i events, eller ved selv at bidrage med et event til den kalender, der frem til oktober vil blive opdateret med arrangementer.

Kalenderen finder du her.

Ifølge Finans Danmark, blev danskerne svindlet for mere end 35 millioner kroner i første halvdel af 2022 oplyser styrelsen i sit indæg. Tallet er en stigning på cirka 30 procent sammenlignet med første halvår i 2021.

"De digitale trusler ændrer sig hele tiden, og det kan være svært at navigere i trusselsbilledet. Derfor opfordrer Digitaliseringsstyrelsen igen i år borgere, myndigheder og virksomheder til at støtte op om den nationale cybersikkerhedsmåned i oktober," lyder det.

Dette kan man eksempelvis gøre ved at afholde husmøder, interne konkurrencer, sætte plakater op (du kan finde nogen i den inspirationspakke, som styrelsen har udarbejdet) eller prøve de quizzer eller kurser, som ligger på styrelsens hjemmeside.

Du kan også tilmelde din egen aktivitet her.

"Hver indsats tæller for at øge den digitale sikkerhed."

Se hele indlægget på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere