Webpartner-køber afviser kritik af skandale-ejer

Telekoncernen Ventelo - som har store vækstplaner i Danmark - afviser, at den norske skandalemægler Conrad Clauson har nogen indflydelse på forretningen, selv om hans kone og tre børn formelt ejer selskabet.

Den skandaleramte norske finansmand Conrad Clauson hverken ejer eller styrer telekoncernen Ventelo, som for alvor satte sin fod på Danmarkskortet med købet af Webpartner for et trecifret millionbeløb i sidste uge.

Det understreger Ventelos topchef, norske Per Morten Torvildsen, over for Computerworld, efter vi mandag beskrev de komplekse ejerforhold bag Ventelo.

Telekoncernen er i løbet af få år vokset voldsomt og har ambition om at udfordre de tidligere telemonopoler TDC, Telenor og Teliasonera inden for teleydelser til erhvervslivet.

På dansk grund er det blandt andet blevet til opkøbet af Webpartner.

Mistænkelig ejer

I Norge har det imidlertid vakt bekymring, at selskabet i sidste ende ejes af en stiftelse, der hører hjemme på skattelyet De Britiske Jomfruøer.

For nogle dage siden kom det så frem, at stiftelsens formue i sidste ende tilhører finansmanden Conrad Clausons kone og hans tre børn.

Stiftelsens ejerskab af Ventelo, hvor den sidder på 61,07 procent af aktierne, forvaltes dog af et schweizisk firma.

Camilla Eek Clauson er ifølge Ventelos topchef datter af en stenrig norsk skibsreder og det såkaldte "settlement trust" blev overdraget til hende flere år før købet af Ventelo.

Ingen styringsret

- Og Conrad Clauson har ingen ejerinteresse og heller ingen styringsret i denne stiftelse. Det forvaltes af et schweizisk forvalterselskab, siger Per Morten Torvildsen til Computerworld.

Conrad Clauson beskyldes i den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv for at finansiere et afsindigt luksusforbrug med penge for konsulentydelser fra Ventelo, som hans kone altså i sidste ende ejer.

Men ifølge Ventelos topchef arbejder Conrad Clauson ikke længere for selskabet.

- Conrad Clauson har ikke arbejdet for Ventelo siden 2004, og det har primært været i Sverige, siger Per Morten Torvildsen.

Beroligede kunder

Samtidig erkender han dog, at Conrad Clauson arbejder for de kapitalfonde, som ejer Ventelo. Et arbejde, der også berører andre teleinvesteringer end netop lige Ventelo.

Mediestormen om ejerskabet i Ventelo har fået både det norske forsvar og politi, som er blandt telekunderne, til at kræve yderligere information.

Samtidig har Datatilsynet meldt sig blandt kritikerne.

- Vi har haft møde med både politiet og forsvaret, som har fået indsigt i alle ejerforhold. Vi har også snakket med direktøren i Datatilsynet og har ingen regler brudt, fortæller Per Morten Torvildsen.

Ventelo har over 600 medarbejdere og vurderes til at have en markedsværdi på tre milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere