Falck forudsiger bemandingsbehov med it

Tema: I et pilotprojekt bruger Falck en business intelligence-løsning til at forudsige personalebehovet time for time årets 365 dage. To års historik kobles med aktuelle vejrprognoser, så man hele tiden udnytter ressourcerne bedst muligt.

Det kræver sin Falck-mand at planlægge og forudsige, hvor mange folk, der skal bruges på de enkelte stationer i døgnets 24 timer.

Netop derfor kører Falck et pilotprojekt, hvor man med en business intelligence-løsning fra SAS Institute forsøger at optimere vagtplanlægningen ved hjælp af såkaldt forecasting.

Omkring 15 procent af Falcks opgaver er akutte og derfor ikke til at planlægge, men de resterende 85 procent kan man godt planlægge på forhånd.

Det er her, at forudsigelserne kommer ind i billedet.

- Vi har lavet en forecast-løsning i vores planlægningssystem, så vi kan matche de ressourcer, der er til rådighed, med det historikken viser, at der er behov for, fortæller Jakob Kruse, der er projektleder hos Falck.

Vejret afgørende

Pilotprojektet kører netop nu i Falcks region Sjælland, hvor der er 725 fuldtidsansatte og 550 deltidsansatte.

Løsningen fungerer ved hjælp af to års rullende historik, som fortæller, hvor travlt man plejer at have time for time årets 365 dage.

- Vi kan ikke behandle mandag morgen på samme måde som tirsdag morgen, så der er sådan set 168 unikke timer i en uge, fortæller Jakob Kruse.

Historikken bliver koblet med aktuelle parametre som den forventede temperatur, vindhastighed og nedbør.

Hver nat downloades nemlig vejrprognosen for de kommende fem døgn, og så ved systemet, hvor stort behovet plejer at være ved den givne vejrsituation.

- Essensen af det hele er, at du har én kurve, der viser, hvor mange mand per time, der er disponeret med til i morgen. Så har man så tilsvarende en anden kurve, der viser, hvor meget, der er forecastet med time for time i de næste fem døgn, så man kan planlægge bemandingen på de enkelte stationer, fortæller Jakob Kruse.

Lovende resultater

Pilotprojektet hos Falck har indtil videre givet positive resultater, og Jakob Kruse vurderer da også, at det ikke er det sidste, man har set til den slags i Falck.

- Det er jo sund forretningsmæssig logik at kunne handle proaktivt, siger han.

Jakob Kruse peger dog på, at der også er en del udfordringer forbundet med at skulle forudsige bemandingsbehovet.

Det er nemlig svært, når der er ekstraordinære begivenheder med i spillet.

- Store begivenheder som Roskilde Festival ved vi med sikkerhed påvirker vores produktion. Men de mindre begivenheder, lokale markeder og byfester, påvirker jo også, så det kan være svært at sige, hvornår det er en almindelig dag i forhold til forecastet, siger Jakob Kruse.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest