EU trækker Tyskland i retten for netværks-lov

EU-Kommissionen trækker Tyskland for EU-domstolen for at annullere en tysk lov, som efter EU's mening hindrer teleselskaber i at anvende Deutsche Telekoms nye og dyre netværk.

EU-Kommissionen trækker Tyskland i retten til sommer for at få landet til at ændre en netværks-lov, der efter EU's opfattelse favoriserer det førende tyske teleselskab, Deutsche Telekom.

Det sker, efter den tyske regering trods klar kritik fra EU blankt har afvist, at dens bestræbelser på at beskytte investeringer i hurtige bredbånds-linier er i strid med EU-lovgivning.

EU-Kommissionen sendte i februar en formel indsigelse til den tyske regering i Berlin, som til gengæld har foreslået et møde for at klarlægge uoverenstemmelserne.

Det har nu fået EU til at fastslå, at der "ikke er vilje fra tysk side til at respektere EU-lov."

Kommissionen sender derfor sagen til EU-domstolen, hvor den vil blive taget op til sommer - faktisk på samme tid, hvor Tyskland sidder på EU-formandskabet.

Det ventes, at det vil tage to-tre år at færdigbehandle sagen for EU-domstolen.

Holder andre selskaber ude

Den pågældende tyske lov begrænser efter EU's mening konkurrerende teleselskaber i at anvende Deutsche Telekoms nye højhastigheds internet-netværk, som selskabet har investeret mere end 20 milliarder kroner i.

Sagen er blot den seneste i EU-Kommissionens opgør med EU-landenes forsøg på at beskytte de tidligere statsmonopoler, hvor de enkelte stater ofte har en betydelig ejerandel.

De tæller selskaber inden for både telesektoren, banksektoren og energisektoren, lyder det.

Den tyske stat ejer 32 procent af Deutsche Telekom, som sidder tungt på det tyske bredbåndsmarked.

Selskabet mener selv, at det har brug for eneretten til den pågældende infrastruktur for at sikre sig et rimeligt afkast på milliard-investeringen.

Det ligger dog fast, at EU's regler klart fastslår, at de dominerende teleselskaber skal åbne deres netværk for konkurrerende selskaber.

Den tyske økonomi-minister Michael Glos, har tidligere sagt, at den nye lov skaber balance mellem behovet for konkurrence og sikringen af de selskaber, der er villige til at investere store beløb.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo