I Japan ser man alle vegne i gadebilledet folk gå rundt og bruge deres farverige mobilterminaler med store meget klare skærme. Nogle bruger den selvfølgelig til at snakke med andre i.
Men de fleste bruger den primært til meget andet. Mobiltelefonen er i Japan på vej væk fra det klassiske telefonbegreb, hen i mod et nyt personligt trådløst medie, der samtænker behov og skaber værdi for det moderne menneske.
Denne bevægelse er blandt andet i gang, fordi aktørerne har taget aktivt koordinerende skridt i denne retning.
På indholdssiden fungerer mobilterminalerne nu som fjernsyn, video, spillekonsol, walkman, bibliotek, og e-mail-platform. Men dette er kun den ene, og mest mainstream, side af sagen.
Den mere interessante og meningsfulde side af sagen er nemlig, at Japan allerede har søsat et nyt e-betalingssystem, blandt andet med mobil betaling og mobilbaseret kreditsystem, inklusive mobilt ATM-kort.
Mobilterminalen er på den måde ved at tage rollen som din pengepung. Den har både betalingsenheder og dine adgangskort.
Den 18. marts i år skiftede cirka 100 japanske transportselskaber alle til PASMO, et nyt fælles elektronisk mobilt penge- og betalingssystem. Overalt i den kommercielle infrastruktur ser man skilte, som fortæller, at her kan man klare sig med PASMO.
Jeg opdagede også, at selv på selvbetjeningsterminalerne i lufthavne var der en aflæser til personlige mobilterminaler.
Dynamisk vækst
At mobilterminaler i udbredt grad bliver opfattet som et alment udbredt tillidsvækkende betalings- og adgangsmedie til fysiske vare og tjenester er naturligvis en helt basal forudsætning, hvis man i forbrugermarkeder hurtigere vil fremme udbredelsen af betalingstjenester generelt - og især i forhold til indhold og data.
I Japan ser man en dynamisk vækst i udbuddet af indhold og tjenester, men samtidig også mange ret interessante eksempler på fuldkommen frit brugerproduceret indhold, der hurtigt skaber store aktive communities omkring sig.
Et eksempel er mobilnoveller, “keitai shosetsu”, der pludselig er boomet til foreløbig nær ved 1 million “værker”.
Noveller bliver skrevet af brugerne på deres mobiler og læst af andre på deres mobiltelefoner.
Flere af de mest læste mobilnoveller er allerede blevet udgivet i fysisk form, hvilket skaber ekstra tilskyndelse hos brugerne til at lave egne værker og dermed en hel industri.
Eksempelvis var mobilnovellen “kirinai-aimonogatari” den mest læste novelle med 17,4 millioner besøgende, mens den fysiske udgivelse var trykt i 1,3 millioner eksemplarer.
Kig mod Japan, hvis du vil have en fornemmelse af trends og potentialer. Her er beviset på, at åbent brugerskabt indhold på mobilplatforme kan skabe interesse og trafik – og at mobilen kan blive den nye pengeseddel.
Hvad venter vi på?
Sam Kondo Steffensen er ph.d. og leder af IT-Væksthusene “5te” og “5teuniT” og bestyrelsesformand i CPH Design A/S og CPH Inventures A/S.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
