Tilbage til artiklen Hvordan skal vi programmere i fremtiden?
Problemet med samtidighed, som er beskrevet i hovedartiklen (muligheden for flere parallelle, sekventielle forløb med flerkerne-processorer, red.), er ikke nyt.
Den nyligt afdøde dansker Per Brinch Hansen fokuserede allerede i 1970'erne på programmering af samtidighed. Det førte blandt andet til programmeringssproget Concurrent Pascal, (pdf).
"Per Brinch Hansen var ansat på Regnecentralen i 1970'erne. Han opfandt Monitor-konstruktionen, der sikrede, at kun én tråd af gangen kunne tilgå fælles data. Det var det første programmeringssprog, der havde det indbygget," siger datalogi-professor Ole Lehrmann Madsen, som også er direktør for Alexandra-Instituttet, der fungerer som brobygger mellem it-forskning og erhvervsliv.
Per Brinch Hansens indflydelse er kun et eksempel på den relativt store betydning, danskere har haft på programmeringssprog.
Anders Hejlsberg fra Microsoft er vel nærmest en legende, når det gælder programmeringssprog. Før han kom til Microsoft og stod bag C#, var han hos Borland. Her stod han bag sprog som Turbo-Pascal og Delphi.
Før da udviklede han Poly-Pascal, som denne skribent stadig har liggende på nogle 5 1/4 tomme-disketter.
En anden dansker med stor betydning for programmeringssprog er Bjarne Stroustrup. Som ophavsmand til C++ er han også selvskreven til sprogdesignernes Hall of Fame.
På udviklingssprog rettet mod internetudvikling er Danmark heller ikke ligefrem underrepræsenteret.
Dansk-canadieren Rasmus Lerdorf er ophavsmand til PHP, der anvendes på en meget stor del af websteder.
Et andet populært webudviklingsværktøj, Ruby on Rails, er startet af danskeren David Heinemeier-Hansson.
40 års udvikling
Hvad mener Ole Lehrmann Madsen er årsagen til danskernes indflydelse på programmeringssprog?
"Programmeringssprog har haft høj prioritet i Danmark i mange år. Tilbage i starten af 1960'erne var Peter Naur formand for komiteen, der stod bag Algol60-programmeringssproget.
Han fik grundlagt programmering som en væsentlig disciplin på Københavns Universitet.
Per Brinch Hansens arbejde har også været vigtigt, ligesom
Regnecentralen var et af de første computerfirmaer, der implementerede Algol60 på sin Gier-computer.
På Aarhus Universitet var vi så heldige, at Kresten Nygaard blev gæsteprofessor i starten af 1970'erne, da jeg selv var studerende.
Kresten Nygaard fik med udgangspunkt i Simula startet en masse aktiviteter med objektorienteret tilgang til programmeringssprog," siger Ole Lehrmann Madsen.
I år er det 40 år siden, at nordmanden Kresten Nygaards banebrydende programmeringssprog Simula-67 så dagens lys.
Læs videre i morgen, torsdag, om fremtidens programmeringssprog - modellering og domænespecifikt.
Tilbage til artiklen Hvordan skal vi programmere i fremtiden?
