Artikel top billede

Portræt: Danwares nye chef elsker at vinde

Interview: Kurt Bager kan lide konkurrence, og en del af hans løn som Danwares nye direktør afhænger af resultaterne. "Jeg løber stærkt, fordi det er sjovt at vinde," siger han. Læs stort interview.

Softwarehuset Danwares nye direktør, Kurt Bager, har altid været en hund efter konkurrence, og han vil også gerne indføre en snert af konkurrencementalitet i Danware.

Det var Danwares bestyrelsesformand Ib Kunøe, der fik Kurt Bager til at sige ja til opgaven med at vende det nødlidende softwarehus Danware til overskud og fremgang.

"Jeg har været i dialog med Ib gennem et stykke tid omkring muligheder i branchen, og det var ikke svært at sige ja til Danware. Det bliver spændende at skifte niche og arbejde med en rendyrket softwarevirksomhed i modsætning til EMC, der sælger både hardware og software," siger Kurt Bager.

Fire måneder er nok

Efter syv år hos EMC sagde Kurt Bager farvel, da den store producent af datalagringsprodukter sidste år reorganiserede virksomheden til en nordisk model, hvor Kurt Bager ikke blev tilbudt posten som øverste chef.

Efter at have holdt fri i fire måneder har Kurt Bager fået nok fritid for denne gang.

"Da jeg overvejede at skifte en ledning i en lampe, så farven passede bedre til væggens farve, var jeg klar over, at det var på tide at komme i gang med at arbejde igen," siger Kurt Bager.

Udover syslerier derhjemme har Kurt Bager også været på en længere tur til New Zealand, hvor der blandt andet blev mulighed for at lufte privatflyver-certifikatet.

21 millioner i underskud

Men nu er det slut med lediggang og ferie. Fremover handler det om Danware, der kom ud af 2007 med et underskud i størrelsesordenen 21 millioner kroner.

"Danware har nogle supergode produkter og medarbejdere med mange idéer til...fortsættes

.. afsætningen, men selskabet kan klart gøre det bedre på salgssiden, og det er der, jeg kan gøre en forskel," siger Kurt Bager.

Han mener ligesom den forhenværende direktør Peter Grøndahl og bestyrelsesformand Ib Kunøe, at platformen for salget er i orden med etableringen af egne datterselskaber i USA, England og Tyskland, opbygningen af et bredere net af partnere og fokus på at sælge gennem nye kanaler.

"Ambitionen er, at virksomheden skal være væsentlig større end i dag. Ikke nødvendigvis med hundredvis af mennesker, men omsætningen skal bankes op," siger Kurt Bager.

Resultatløn

En af metoderne til at øge salget kan være indførelse af resultatløn, som Kurt Bager altid har været tilhænger af.

Da han begyndte hos EMC foreslog han selv, at 80 procent af hans aflønning skulle være resultatafhængig, så der virkelig var noget ved at løbe stærkt.

"Der må gerne være et konkurrenceelement i at nå noget – at få solgt noget. Det vil være fint, hvis vi kan skabe en gejst for at vinde ordrer. Jeg løber stærkt, fordi det er sjovt at vinde, men guleroden behøver ikke bare være løn, det kan være så meget andet," bedyrer Danwares nye topchef.

Slå antennerne ud

Hans aflønning er også i Danware resultatafhængig, men langt fra i samme grad som hos EMC.

"Allerførst skal jeg slå antennerne ud og lære en masse om Danwares produkter og organisation og forstå, hvad det er vi sælger – både her i huset og ude hos datterselskaberne, så der går en tid, før jeg ved præcist, hvad der skal gøres," siger Bager, der ud over at være direktør også har ansvaret for Danwares fjernstyringssoftware – Remote.

Den 12. marts skal Kurt Bager være færdig med at studere produkter, markedsforhold og konkurrenter, for den dag skal selskabet komme med en udmelding til omverdenen og aktionærerne om forventningerne til 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere