Artikel top billede

"Markedet for Remote Control-løsninger er nok fladet ud, men vi har en fair share af det," siger Kurt Bager, administrerende direktør, Netop Solutions.
Foto: Torben Klint

Millionerne vælter ud af børsnoterede Netop

Det danske softwarehus Netop Solutions øger forrige års i forvejen markante underskud med knap 18 millioner kroner.

Omsætningen for det danske softwarehus Netop Solutions er steget med godt syv millioner kroner til 92 millioner, men samtidig er driftsunderskuddet svulmet med knap 18 millioner til minus 49,9 millioner kroner.

"Det er ikke noget pænt regnskab," erkender Kurt Bager, administrerende direktør for Netop Solutions, der tidligere var kendt som Danware, men som skiftede navn sidste sommer.

Kurt Bager har været direktør for Netop Solutions i et år og i den tid stået i spidsen for en omfattende restrukturering af virksomheden.

Dyr ombygning

Det er en restrukturering, der har kostet mange millioner og involveret afskedigelser, lukning af salgsselskaber og udviklingscentre.

"Flest penge har vi brugt på at købe konkurrenten på skoledelen Genevalogic og gå ind i unified communications, som vi helt klart forventer os meget af," siger Kurt Bager, der gerne konkurrerer og helst vinder.

Han vil konkurrere med blandt andre Citrix, der sælger "superdyre og besværlige videokonferenceprodukter," hvor Netop ifølge Bager tilbyder unified communications-produkter, "som er billigere og nemmere at håndtere."

Langt størstedelen af væksten i omsætningen er kommet til gennem opkøb, mens salget af firmaets produkter har været skuffende.

Sælges i 80 lande

Selskabets produkter falder i tre hovedkategorier Administration, Uddannelse og Kommunikation. Hovedkvarteret ligger i Birkerød nord for København, og produkterne sælges i mere end 80 lande.

Udover centralisering af udvikling og lukning af repræsentationer i for eksempel Frankfurt og Berlin, så handler restruktureringen ifølge selskabets bestyrelsesformand Ib Kunøe også om at vende Netop fra salg af produkter til salg af løsninger.

Ifølge ledelsen er skuden nu vendt i en sådan grad, at sorte tal på bundlinjen er inden for rækkevidde.

"Forventningerne til i år er, at første og andet kvartal giver underskud, mens tredje og fjerde kvartal giver overskud. Hele året ender med et underskud, men trods alt bliver det et markant bedre resultat end i 2008," lover Claus Finderup Grove, økonomidirektør, Netop Solutions.

Overskud i 2010

Ledelsen forventer, at omstruktureringerne er tilendebragt henover sommeren, og at selskabet derefter er profitabelt på driften.

"I 2010 er vi ret sikre på, at der er plus på bundlinjen både før og efter skat," siger økonomidirektøren.

Han tilføjer, at godt nok har Netop Solutions netop afleveret et blodrødt regnskab, men at selskabet ikke har "en krone i rentebærende gæld" og i øvrigt altid har klaret sig selv økonomisk.

Historisk set blev Netop Solutions stiftet tilbage i 1981 og har i hovedparten af årene været særdeles lukrativ.

I løbet af de sidste par har det billede ændret sig dramatisk, hvor især 2007-regnskabet blev en skævert af en sådan karakter, at det kostede den daværende direktør og medstifter af firmaet Peter Grøndahl jobbet.

Kursen på selskabets aktier er siden august sidste år faldet fra 73 til 28.

Holder budgettet og forventningen om stigende omsætning, bliver 2009 et slingrende underskud, mens 2010 bliver flødeskum og sorte tal på bundlinjen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere