Diskoteker og natklubbers kommende mulighed for at gemme alle gæsters cpr-numre, foto og fingeraftryk er blevet stærkt kritiseret af både Forbrugerrådet og Institut for Menneskerettigheder.
Forbrugerrådet har kaldt muligheden for "uhyggelig" og "uhyre vidtgående", fordi alle danskere, som vil på diskotek eller natklub, ifølge organisationen er nødt til at afgive følsomme personoplysninger til gengæld for adgangen til bar og dansegulv.
Rådet stejler, fordi forslaget ifølge organisationen ikke tager ordentligt hensyn til befolkningens privatlivsbeskyttelse.
Men det er faktisk muligt at opsætte en adgangsløsning til diskoteker og natklubber, som både tager hensyn til beværtningernes og politiets mulighed for at holde bøller ude og sikre borgernes ret til privacy.
Det siger Niels Christian Juul, der som lektor i datalogi ved RUC og deltager i en arbejdsgruppe om biometri under teknologirådet.
I modsætning til det kritiserede forslag, som er baseret på en såkaldt positivliste med et register over samtlige gæsters fingeraftryk, skal natklubberne benytte en negativliste, hvor registeret som en form for spærreliste kun rummer fingeraftryk fra personer med et såkaldt restaurationsforbud, forklarer han.
Kun bøller registreres
"Man kan nøjes med en spærreliste. Hvis man vil bruge biometri, kan man
nøjes med at indrullere alle dem som ikke er velkomne. Og så kan man nøjes med at tjekke op mod den," siger Niels Christian Juul.
Ifølge Niels Christian Juul krænker man ikke folk på samme måde, som hvis man registrerer alle kunder med en positivliste, som, han mener, går for tæt på den enkelte.
"Det eneste, du skal gøre, er at aflæse deres fingeraftryk for at se, om det er en af personerne på spærrelisten. Og er det ikke det, så sker der ikke mere, og så bliver fingeraftrykket smidt væk, og personen går ind," siger Niels Christian Juul.
Med andre ord eksisterer fingeraftrykket kun, mens diskoteket sammenligner det med registeret over uønskede personers fingeraftryk.
"Det ville jo være en simpel løsning til at holde dem ude, som man ikke vil have ind. Det svarer til at køre sygesikringskortet igennem, men der er bare større link hen mod den faktiske person, fordi biometrien anses for en lille smule mere sikker," siger Niels Christian Juul.
Han mener, at denne fremgangsmåde bedre sikrer privacy for den almindelige borger. Herefter står så tilbage at afgøre, hvilken ret til privacy bøllerne bør have. Og her må lovgivningen tage sig af, hvem der har ret til at putte folk i registeret, om der skal være dommerkendelse, og hvem der må kontrollere, fortæller Niels Christian Juul.
Samme adgangskontrol
I praksis bliver fremgangsmåden ved døren til natklubben ikke anderledes, uanset om det er en positiv- eller negativliste, som ligger til grund for kontrollen med et fingeraftryk.
"Man skal smide fingeren på en glasplade, og så er der en maskine som trækker nogle interessante karakteristika frem, som er unikke for vedkommende," siger Niels Christian Juul.
Herefter vil systemet gå ned i databasen over personer med restaurationsforbud og kontrollere, om der ligger et andet udtræk, som er magen til. Er der intet match, smider systemet gæstens fingeraftryk væk.
"En spærreliste ville være betydeligt mindre privatlivskrænkende. Men det vil give udfordringer i forhold at få indrulleret tilfældige lokale bøller, som politiet ikke har taget sig af. Til gengæld vil det give en langt større retssikkerhed, fordi man kun er på listen, hvis politiet har haft fat i en," siger Niels Christian Juul.
Gæster forbliver anonyme
Ifølge Niels Christian Juul er der stor forskel på at gemme fingeraftrykket og blot kontrollere det.
"Den simple løsning, hvor man ikke gemmer fingeraftrykket fra alle de lovlydige borgere, er den mest privatlivsbeskyttende fremgangsmåde. Det betyder, at den enkelte borger, som ikke har gjort noget forkert og ikke står i noget register, er anonym på diskoteket," siger Niels Christian Juul.
Niels Christian Juul fortæller, at problemet med at benytte identitetspapirer som pas, borgerkort og andre id-papirer som adgangsidentifikation er, at den kontrollerende part i mange situationer slet ikke har behov for at vide, hvem man er. Vedkommende ønsker oftest bare at vide, at man ikke er i den gruppe, som ikke har lov til at få adgang.
Og til det kan man som kontrollerende part vælge at benytte en positiv eller en negativ liste til at kontrollere ud fra. Og vælger man det første, begynder man at registrere sine kunder meget tæt.
"Og når man kobler dette til biometri, er det ret tæt," siger Niels Christian Juul.
Ifølge Niels Christian Juul er det netop diskotekernes valg af positivlister frem for negativlister, som er problemet.
Derfor mener han, at markedet må afgøre, om der er en fremtid for diskoteker, som krænker folks privatliv.
80 procent ligeglade med overvågning
Han er selv tidligere citeret for at sige, at 80 procent af befolkningen er ligeglad med privacy og overvågning.
"Men det er jo et specielt dansk fænomen. Det gælder jo ikke, når man kommer ret langt uden for Skandinavien. Så er der en helt anden bekymring over overvågningen," siger han, og begrunder holdningen med, at vi har levet i en fredelig verden, hvor vi har givet magthaverne cpr-registeret, og på den måde har der været en meget tæt registrering af alle borgere i Danmark.
Afslutningsvis ser Niels Christian Juul et generelt problem i forhold til spørgsmålet om biometrisk adgangskontrol til natklubber og diskoteker.
"Når man stiller en serviceydelse til rådighed på markedet, må man ikke diskriminere. Og der kan jo så ligge en diskrimination i, at det kun er gæster som vil afgive en masse personlige oplysninger, der må få lov at komme ind på området. Her er biometrien bare et hjørne af krænkelsen," siger Niels Christian Juul.
