Rigspolitiet sletter 20 år gamle oplysninger

Af Lisbeth Egeskov

Rigspolitiet mangler nu kun at slette oplysninger om personer over 70 år i Det Centrale Kriminalregister, før en foreløbig sletning af gamle oplysninger om cirka 50.000 danskere er afsluttet.

– Vi har nu slettet næsten alle oplysninger, der er over 20 år gamle. Det er en udløber af Per Stig Møller-sagen og Registertilsynets efterfølgende kritik i foråret, siger politimester Peter Carpentier, Afdeling D hos Rigspolitiet.

Registertilsynets bandbulle om politiets IT-sikkerhed og manglende overholdelse af forskrifterne for Det Centrale Kriminalregister fik i foråret justitsministeren til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se på både IT-sikkerhed og sletteregler. Arbejdsgruppen forventes at komme med et forslag til nye regler først i 1999.

– De nuværende regler for, hvornår oplysninger om kriminel aktivitet skal slettes, er hemmelige. Det skyldes kriminalpræventive hensyn. Man har ikke ment, at kriminelle skulle kunne spekulere i, hvornår tavlen var visket ren, siger direktøren for Registertilsynet, Henrik Waaben.
– Og det er ikke os, der har fundet på 20 års-grænsen, som Rigspolitiet i øjeblikket sletter efter. Det har de selv, siger Henrik Waaben.
Det bekræfter Peter Carpentier.

Grobund for myter

– Vi syntes lige så godt, vi kunne gå i gang med at slette, mens vi venter på de nye regler fra Justitsministeriet. Vi har i øvrigt givet udtryk for over for ministeriet, at vi ikke mener, at slettereglerne fremover bør være hemmelige. Det giver bare grobund for myter, siger Peter Carpentier. Han fortæller, at 21.067 personer har fået slettet oplysninger om tilsammen 57.680 afgørelser. Desuden er der slettet en lang række anmærkningsfelter.

– De to sletteprocedurer er foregået maskinelt, hvorimod vi er nødt til at slette oplysninger om personer over 70 år manuelt. Det tager meget lang tid, så det er vi først færdige med til nytår, siger Carpentier.

Rigspolitiet har bedt Justitsministeriet om, at de nye sletteregler bliver til at bruge i praksis. Det vil sige, at sletning skal kunne gennemføres maskinelt. Det er ikke betryggende, når der skal slettes manuelt, mener Carpentier. Man er mere sikker på, at en maskinel sletning bliver gennemført, som den skal.

Manuel slettepraksis

– Årsagen til, at der lå så mange gamle oplysninger er, at der ikke var fastlagte maskinelle sletteregler for Det Centrale Kriminalregister. Slettepraksis har hidtil været manuel, siger Peter Carpentier.

Det har betydet, at kun personer, der begik ny kriminalitet i praksis fik slettet oplysninger om gamle forhold. Fordi man kun, når man alligevel havde fat i en sag, manuelt tjekkede, om der var noget, der var så gammelt, at det skulle slettes.

– Resultatet var, at oplysninger om personer, der efter en enkelt lovovertrædelse holdt sig på dydens smalle vej, faktisk blev stående i registeret på ubestemt tid. Og det er jo ikke så heldigt, siger Peter Carpentier.