Dansk kalender-system først på mobiltelefonen

Projektleder Søren Bauer (billedet) kunne i går præsentere Time/systems kalendersystem til den kommende WAP-teknologi. Travle medarbejdere kan opdatere deres kalender direkte fra mobiltelefonen, også hvis de bruger Exchange.

Af Magnus Bredsdorff

Den danske udvikler af kalender- og projektstyringssoftware, Time/system, er et halvt år foran sin tid. Virksomheden er allerede nu klar med et kalendersystem til mobiltelefoner.
Systemer bygger på Wireless Access Protocol (WAP), der er en standard for at præsentere data på mobiltelefoner. Men der er slet ingen WAP-telefoner i handlen endnu, og mobilselskaberne er ikke klar med de nødvendige funktioner i nettet før om et halvt år.

Kræver partnere
Alligevel afviser projektleder Søren Bauer fra Time/system, at firmaet er for tidligt ude. For nu skal der findes WAP-partnere.
Time/system har kernekunderne i virksomheder i Europa, der bruger det traditionelle klient-server-programs funktioner til projektstyring og kalendere. De kan få integreret kalenderne med alt fra web-browsere til computere i Palm-klassen og mobiltelefoner.
Det nye marked åbner sig med virksomheder og privatpersoner, som ønsker kalenderprogrammer, når de er på farten med mobiltelefonen. Dem kan Time/system næppe nå alene. Det kræver medvirken fra eksempelvis telefonproducenter, mobilselskaber eller Internet-udbydere.

Integreret med Exchange
Time/system kan gå til dem med et stort forspring. Den nye gateway til WAP, som web-bureauet Icon Medialab har været med til at udvikle, kan også integreres med en Microsoft Exchange-server. Det betyder, at mange virksomheder kan integrere WAP med deres Outlook-klienter. Time/system arbejder nu på den tilsvarende integration med Lotus Notes/Domino, som er vanskeligere at programmere.
? De selskaber, vi har snakket med indtil nu, har været meget interesserede i et samarbejde, fortæller Jens Rasmussen, der er ansvarlig for salg og marketing hos Time/system.
WAP-teknologien er ingen stor satsning for selskabet, der kun har haft 14 af sine 350 ansatte til at udvikle den. Time/system vil tilbyde mobiltelefonkalenderen til sine eksisterende kunder, mens virksomheden forsøger at udnytte det potentiale, der ligger i de 100 millioner mobiltelefonkunder over hele verden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis