Rod hos Rambøll Informatik

Nyt patentsystem er forsinket et år og fungerer stadig ikke efter hensigten. Nu skal kammeradvokaten vurdere om en retssag skal bilægge striden mellem leverandøren Rambøll og Patentdirektoratet.

Af Torben R. Simonsen

Så er den gal for Rambøll igen. Historien gentager sig, og endnu en gang skal Rambøll Informatik tale med Kammeradvokaten om levering af sagsbehandlingssystem.
Først var det EU-direktoratet, der dog valgte at skrotte det workflow-system som Rambøll skulle leverere, og nu er turen kommet til Patentdirektoratet.
Et nyt patentsystem skulle lette vedligeholdelsen af direktoratets mange systemer, men er i stedet endt som et mareridt.
Systemet skulle være leveret for over et år siden, men systemet lever ikke op til forventningerne og fungerer ikke efter hensigten.

Ekstra omkostninger
I et notat til Finansudvalget skriver erhvervsminister Pia Gjellerup blandt andet om direktoratets patentsystem ?at det - på trods af leverandørens indsats - ikke er lykkedes at få stabiliseret systemet så meget, at det svarer til kontraktens bestemmelser og Patentdirektoratets behov. Der er således fortsat væsentlige udeståender på økonomileverancen og mindre, men meget generende, udeståender på sagsbehandlingssystemet?.
Patentdirektoratet har bedt Kammeradvokaten og et eksternt rådgivningsfirma om at gå ind i sagen og vurderer selv, at det kan komme til at koste en fjerdedel af den oprindelige kontraktsum på 53,3 millioner kroner eller godt 13 millioner kroner at få afsluttet leverancen.

Blokerer
Af notatet fremgår det videre, at systemet er behæftet med voldsomme svartidsproblemer. Erhvervsministeren fortsætter: ?Årsagerne til situationen er efter Patentdirektoratets opfattelse en alt for optimistisk anbefaling fra leverandøren om at gå i drift den 4. juni 1998 og efterfølgende samarbejdsproblemer mellem leverandøren og én af dennes underleverandører. En situation, som er endt med, at underleverandøren har forladt opgaven og tilsyneladende blokerer for færdiggørelsen af økonomisystemet. Det har ikke været muligt for Patentdirektoratet at få præcise oplysninger om, hvordan leverandøren vil klare situationen.?

Efter hvad Computerworld erfarer, er det Columbus IT Partner, der er underleverandør til Rambøll, men her har det ikke været muligt at få en kommentar til sagen. Ligesom hverken Patentdirektoratet eller Rambøll Informatik ønsker at uddybe ministerens kritik.
? Vi har stadig en dialog med leverandøren og den ønsker vi ikke at føre gennem medierne, siger vicedirektør Hans Jakobsen fra Patentdirektoratet.
Patentdirektoratet forventer dog, at problemerne med de administrative løsninger vil være løst inden årets udgang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere


Customer Experience - Lad viden, overblik og data drive den gode kundeoplevelse

Er du klar til at lade dig inspirere af andres erfaringer med, hvordan du automatiserer indsatsen for at øge tilfredshed og loyalitet?

11. juni 2025 | Læs mere