Certifikat til superbrugere

Uddannelsen til Microsoft Office User Specialist (MOUS) er nået til Danmark. Det betyder, at superbrugere og andre kyndige i Microsofts kontorpakke kan få papir på deres ekspertise.

Af Henrietta Kjær

Certifikat-uddannelser fra IT-producenterne er blevet et populært supplement eller alternativ til de etablerede IT-uddannelser. Især inden for de tekniske områder, hvor certifikater fra eksempelvis Microsoft og Novell er meget eftertragtede.

Nu har tendensen bredt sig til superbrugerniveauet, hvor det også i Danmark er blevet muligt at tage et særligt certifikat med betegnelsen MOUS (Microsoft Office User Specialist), der beviser, at indehaveren er særlig kyndig i brugen af programmerne fra Microsofts kontorpakke.

Siden Informatikassistent-uddannelsen blev nedlagt i 1996 har der ikke eksisteret en uddannelse på superbruger-niveau i Danmark, men senest er både ?Det store pc-kørekort? og IT-administrator-uddannelsen kommet på banen. Disse to uddannelser skulle dække samme niveau som MOUS, men de er bredere og mere generelle, og ikke produkt-specifikke som MOUS.

En af drivkrafterne i at få MOUS til Danmark er Morten Baron, der er uddannelsesansvarlig hos kursusudbyderen 4D Konsulenterne. Han mener, at MOUS opfylder et stort behov for uddannelse på dette niveau.
? Jeg har i de seneste år fået rigtig mange henvendelser fra folk, der efterspørger netop en uddannelse på dette niveau, og de vil alle gerne have et stykke papir på deres viden, som er anerkendt nok til at betyde noget ved ansættelser og lønforhandlinger, siger Morten Baron, der håber, at selve konceptet bliver lige så udbredt som Microsofts MCSE-certifikater.

Sprogproblemer

Salgschef Poul Erik Jørgensen fra Ravenholm Computing, er ligesom Morten Baron sikker på, at der vil være stor efterspørgsel på den nye uddannelse.
Men han peger også på et enkelt problem med MOUS.
? Testene findes kun på engelsk. Det er uheldigt, når de fleste danske brugere har den danske version installeret. Da testen foregår ved at bruge selve programmet, er det nødvendigt at sætte sig ind i den engelske version, for at kunne tage testen, der ikke må oversættes. Alt det autoriserede undervisningsmateriale er også på engelsk, men vi overvejer at oversætte det, fortæller Poul Erik Jørgensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere