Hackere brød ind på Nasdaq-børsen

Hackere vandaliserede Nasdaqs websted samt American Stock Exchange onsdag. Der var dog ingen tegn på, at hackerne havde manipuleret med finansiel data.

Af Daniel Bergsagel, IDG Online

En gruppe, der kalder sig selv ?United Loan Gunmen, ULG?, infiltrerede de computere, der kører webstederne for den amerikanske teknologibørs Nasdaq samt Amex lige før midnat natten til onsdag amerikansk tid, skriver nyhedsbureauet AP.

Hackerne efterlod hånlige beskeder og påstod samtidig, at gruppen havde oprettet en e-mailkonto på Nasdaq?s computersystem. Hvis det sidste er rigtigt, tyder det på et alvorligt brud på sikkerhedssystemet, skriver AP.

En talsmand fra Nasdaq, Scott Peterson, sagde onsdag, at det er børsens politik ikke at diskutere sikkerhedsspørgsmål, men oplyste, at børsen er fuldt ud operationel og sikker. Han understregede, at hackerne ikke havde været inde på selve handelssystemet.

Nasdaqs websted er baseret på software fra Microsoft Corp., der hedder ?Internet Information Server?. Der har ifølge AP været adskillige sikkerhedsproblemer med den software i løbet af det seneste år. Microsoft har leveret opdateringer til softwaren i hvert tilfælde, men lader det være op til virksomhedernes computer-administratorer at installere rettelserne korrekt.

Hacker-gruppen har også taget ansvar for ulovlig indtrængen hos den amerikanske rygtespreder på nettet, Matt Drudge, og siger også at de står bag elektroniske angreb hos C-Span og ABC. Alle disse virksomheder benytter Microsofts ?Internet Information Server? software.

Beskeden som hackergruppen efterlod på Nasdaqs hjemme side, sagde at gruppen arbejde på at:

"make stocks rise drastically, thus making all investors happy, hopefully ending with the investors putting bumper stickers on their Mercedez´ that say ´Thanks ULG!"´

"Meanwhile, ULG members go back to flipping burgers at McDonalds".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere


Customer Experience - Lad viden, overblik og data drive den gode kundeoplevelse

Er du klar til at lade dig inspirere af andres erfaringer med, hvordan du automatiserer indsatsen for at øge tilfredshed og loyalitet?

11. juni 2025 | Læs mere