Hvis Ericsson i dag fik tilbuddet om at købe finske Nokia for en slik, så ville svenskerne næppe tøve et splitsekund. Men i 1991 var situationen helt anderledes. Dengang var Nokia i dyb krise, som førte til, at selskabet besluttede sig til at satse på mobiltelefoner i stedet for gummistøvler og toiletpapir.
Ericsson kunne ikke vide, hvor godt det ville gå, og derfor skal man ikke dømme den svenske konkurrent alt for hårdt trods det manglende fremsyn i starten af halvfemserne.
Det mener Staffan Bruun ifølge det svenske nyhedsbureau TT. Sammen med en anden finsk journalist, Mosse Wallén, har Staffan Bruun skrevet en bog om Nokia. I den bog afslører de to journalister købstilbuddet til Ericsson.
Det fremgår også, at Nokias ledende medarbejdere har fået så mange aktieoptioner, at mens aktiekursen er eksploderet, er deres samlede formue vokset til omkring 43 milliarder kroner. Det svarer til mellem syv og otte procent af selskabet.
Premium
Søren Thaulow forsøgte at frigøre sig fra amerikansk tech - så holdt MitID og MobilePay op med at virke