En halv milliard kloge penge til nettet

Fire IT-veteraner har startet det første ventureselskab i Danmark hvor der udelukkende investeres i Internet-virksomheder og hvor investeringen mere er ledelse og afsætning med forretnings-engle end blot finansiering.

Af Poul Hilbert

Det er en håndfuld af IT-branchens tunge drenge, som står bag et nyt dansk ventureselskab med en halv milliard kloge penge til specielt nye Internet-virksomheder.

Internet Ventures Scandinavia A/S hedder selskabet, og de fire stiftere er de fire IT-veteraner med en gennemsnitsalder på 42 år, Lars Bruhn fra Canon/Bruhn, Benny Guld - Oracle/Eurosearch , Steen Louis Reinholdt - tidligere Complet/Merkantil og Frank Ewald - Tenfore/Fantastic.

De fire stiftere udgør styrekommiteen i selskabet med Lars Bruhn som formand.

Foreløbig er der investeret i fire Internet-projekter i Toft A/S (edbpriser.dk) og kapow.dk. (en søgemaskine).
Indtil nu er 80 projekter nærlæst og analyseret. Heraf er fire projekter allerede investeret, men 14 andre projekter overvejes, heraf studeres specielt otte projekter tæt. Inden 1. januar vil der måske være kommet 2-3 nye projekter med i puljen, siger Lars Bruhn og Benny Guld.

Det nye venture-selskab med risikovillig kapital kommer umiddelbart efter Den Danske Bank også er gået ind i venture-kapital sammen med Michael Mathiesens 2M Invest. Venture-kapital er således bredt på vej ud i den danske finansverden. Men det nye Internet Ventures Scandinavia i samarbejde med Goldman Sachs adskiller sig dog ifølge stifterne væsentligt fra de andre selskaber.

Garvede forretnings-engle

- Et selskab som vores type findes i USA, men vi er først i Danmark med den specielle måde, som vi vil arbejde med kloge penge i Internet Ventures Scandinavia, siger Lars Bruhn.

Det specielle er, at Internet Ventures Scandinavia (IVS) udelukkende arbejder med virksomheder, tjenester og forretningsløsninger på Internet samt virksomhed tilknyttet Internettets infrastruktur.

En anden specialitet er, at partnere og investorer i IVS alle er garvede og modne IT-folk, som selv har skabt IT-virksomheder med succes. Det er de såkaldte Business-Angels, som man kalder dem i USA. Forretningsfolk som selv har fået hård hud på hænderne og sjælen med at lave en succes-forretning. De skal som en engel føre de nye forretningsfolk frelst igennem til at tjene penge.

Med i daglige ledelse

Målet er at blive skandinavisk, IVS-partnerne investerer personligt i de nye Internet-projekter, men frem for alt så træder investorerne ikke blot ind i selskabernes bestyrelser og arbejder strategisk.

De går også ind i den daglige, operationelle ledelse på ugentlige møder. Herefter tages selskaberne på børsen, sælges eller sammenlægges med andre, og igen som noget specielt ved IVS, så fastholder IVS-folkene deres investering i selskaberne efter de er blevet modne - og forhåbentligt tjener penge.

Læs mere i Computerworld nr . 78 på fredag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere