Masser af jobs til ledige datamatikere

Prosa behøver ikke bekymre sig om, at hver fjerde nyuddannede datamatiker går arbejdsløs. De bliver snart efterspurgt til nye, store projekter i kølvandet på arbejdet med år 2000-problemet, mener direktør fra konsulentfirma.

Af Rasmus Udsholt

Edb-fagforeningen Prosa skyder over målet med den nye undersøgelse arbejdskraften i IT-branchen. Det er uholdbart at bruge ledigheden blandt datamatikerne til at pege på, at manglen på IT-folk er en myte, mener Jeppe Hedaa, administrerende direktør i 7N Consulting. (billedet)

? Hvis Prosa prøver at lave en sag ud af de 25 procent nyuddannede, der endnu ikke har fået arbejde, så er det som at råbe "ulven kommer". Det drejer sig altså kun om godt 60 mennesker, som næsten alle vil kunne komme i arbejde, når opgaverne for alvor begynder at vælte ind i de kommende år, mener han.

Virksomhederne gearer op
År 2000-projekterne har delvist skylden for, at efterspørgslen på datamatikere endnu ikke er i top, mener Jeppe Hedaa.
? De sidste ni måneder har de store IT-virksomheder ligget helt underdrejet. Deres overarbejdsbudgetter og konsulentbudgetter har været hårdt belastet efter flere års hårdt arbejde med overgangen til år 2000, siger han og forudser, at udviklingen snart vil ændre sig til datamatikernes fordel.

? Det er mit indtryk, at der nu ligger en enorm pukkel af store projekter og ændringer, som mange virksomheder i øjeblikket er ved at geare op til. De datamatikere, der lige nu har svært ved at trænge ud på markedet, bliver helt automatisk suget ind, hvis deres menneskelige kvaliteter også er i orden. De kan, i så fald, roligt slå koldt vand i blodet, siger han.

Plads til nye medarbejdere
Virksomhederne skal allerede nu begynde at ansætte datamatikerne ? om ikke andet, så i hvert fald for at kunne forberede dem på de opgaver, der venter i de kommende år.
? Der vil komme en stor generel efterspørgsel på udviklere i årene fremover, fordi forretningsfolkene har en masse ideer, der skal føres ud i livet. Derfor vil en stor virksomhed kunne retfærdiggøre at ansætte "IT-elever" med en datamatiker-uddannelse. Store Euro-konverteringsprojekter og konvertering af eksisterende systemer til internettet vil også flytte nogle af de garvede udviklere væk fra de almindelige udviklingsopgaver, og dermed skabe plads til datamatikerne, mener Jeppe Hedaa.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere