Olicom stopper forretning

Den danske netværksproducent Olicom har stoppet den sidste, fremadrettede aktivitet ? salget af Ethernet og ATM-produkter.

Af Magnus Bredsdorff

Den tidligere så stolte, danske netværksproducent Olicom har taget sidste skridt i den nedtur, som virksomheden har oplevet de seneste par år.

Olicom har bebudet, at selskabet stopper salget af de produkter, som er tilbage efter brandudsalget af teknologier og medarbejdere sidste år. Fra udgangen af februar er det slut med netkort, hubs, switches og routere til Ethernet, Fast Ethernet og ATM. Til den tid kan Olicom håbe, at lagrene er tømt, og selskabet har i de seneste måneder tilbudt sine distributører netværksudstyret til favorable priser.

Tilbage er kun et lille salg af Token Ring-produkter til Madge Networks, som var en del af aftalen, da Madge købte produkterne af Olicom. Desuden fortsætter den tidligere danske netværksproducent med at leve op til serviceforpligtelserne over for sine eksisterende kunder.

Driften balancerer
Ifølge direktør Søren Hovgaard fra Olicom balancerer driften nu nogenlunde med de få indtægter, selskabet har. Det betyder, at Olicoms aktionærer kan forvente, at der ligger omkring 150 millioner kroner i kassen til generalforsamlingen den 14. april. Olicom meddeler nemlig, at egenkapitalen ved årsskiftet var mellem 20 og 23 millioner dollars.

Hvad der skal ske med Olicom i fremtiden, efter selskabet er tømt for aktiviteter, bliver afgjort på generalforsamlingen. Olicom har et stort skattemæssigt underskud, som en ny ejer vil kunne udnytte. Derfor kæmper selskabet for at bevare sin notering på den amerikanske Nasdaq-børs, der har truet med at fjerne Olicom fra børsen, fordi kursen på selskabets aktier i mere end 30 dage i træk har været under en dollar, som er minimum. Olicom er også noteret på Københavns Fondsbørs, og den notering er ikke i fare.

? Nasdaq er et mere likvidt marked og dermed mere interessant for investorerne, forklarer Søren Hovgaard.
Olicom har omkring 40 medarbejdere tilbage. Det tal bliver reduceret løbende. Selv forventer Søren Hovgaard at blive i selskabet til udgangen af april.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere